Forvandling gennem intens
opmærksomhed på den ydre verden

En vigtig færdighed er intens opmærksomhed på den ydre verden - udadvending. Udadvending er både en stærkt virkende metode i sig selv, som bestanddel af "affixering" (læs om dette senere) og som rutine-afrunding af GT-forløb.

Grundreglerne (der beskrives i et efterfølgende kapitel) kræver, at guiden "afleverer" sin forvandler i udadvendt tilstand, dvs. fuldt og helt i kontakt med de fysiske omgivelser uden omtågethed, groggy følelser, forvirring, osv.

Dette er særdeles vigtigt - af hensyn til forløbets eftervirkninger resten af dagen. En noget omtåget tilstand, der ikke repareres på stedet, kan i uheldige tilfælde holde sig hele resten af dagen, og kan være betænkelig for forvandlerens sikkerhed, hvis denne skal ud i trafikken, f.eks. køre bil.

Desuden kan udadvending på mindre end et kvarters tid ofte fjerne mindre ubehagsfølelser - f.eks. en let hovedpine - efter dybe forløb.

Guiden kan bede forvandleren om at blive opmærksom på genstande i rummet/kursuslokalet:

"Vis mig en hel masse ting herinde, og fortæl mig, hvad det er!"

"Ja, dér er lampen, dér er madrassen, dér er gulvet, dér er vinduet, dér er Klaus, dér er tasken, dér er Jens, ....... ".

Det gælder her om at fastholde forvandlerens opmærksomhed ubrudt på omgivelserne, uden at lade opmærksomheden "svippe ind" og beskæftige sig med følelser eller overbevisninger. Man fortsætter med fremgangsmåden indtil forvandleren er helt udadvendt.

Et andet "trick", er at lade forvandleren efterligne guiden, der laver bevægelser, som det kræver total opmærksomhed at efterligne. Guiden laver pudsige ting, der får forvandleren til at grine ved at skulle gøre dem. Og guiden sørger for lidt gymnastik til forvandleren ved at holde forvandleren i bevægelse hele tiden.

Sådanne små "julelege" har en formidabel energihøjnende effekt, når de laves med en hel gruppe. Jeg har gjort det til en vane at starte min undervisning med "kollektiv udadvending" og altid at afbryde undervisningen på mine hold, hvis gruppen virker lidt for søvnig og udkokset, og give deltagerne en rask gang udadvending og måske en dans til højenergi-musik. Humøret og energien stiger altid, og jeg tænker tit, at enhver lærer - også hvis der er tale om sprogundervisning eller middelalder-arkitektur - kunne have glæde af at holde eleverne vågne og glade på denne måde.

Udadvending som "deautomatisering"

I det øjeblik, man er intenst opmærksom på noget, selv et græsstrå, bliver det til en mysteriefyldt, ærefrygtindgydende ubeskrivelig storslået verden i sig selv.

Henry Miller

Disse metoder til at udadvende forvandlerens opmærksomhed går imidlertid dybere i deres virkning end til blot at gøre forvandleren gladere og mere opmærksom på omgivelserne.

De kan faktisk bruges som en slags udadvendt meditation, en stærk modgift mod den normale "robot"-agtige opmærksomhed på omverdenen. Som voksne har vi ofte mistet barnets nysgerrige, magiske og intense oplevelse af alt i omverdenen og oplever kun en lille del af den gennem den indgroede vanes briller og gennem et mere eller mindre tilstøvet filter. Væk er desværre ofte oplevelsen af skønheden og det mirakuløse i alle hverdagens "små" oplevelser.

Guiden kan i langvarige forløb (f. eks. i en halv til en hel time) fastholde forvandleren på hele tiden at finde genstande i omverdenen, han eller hun aldrig har lagt mærke til før (det modvirker den automatiske frafiltrering af sanseindtryk) og på at finde genstande, forvandleren godt kan lide (det modvirker oplevelsen af omverdenen som uinteressant, kedelig eller endog diffust farlig).

Selvforvandling: Intens opmærksomhed på de fysiske omgivelser

Udfør øvelsen et hvilket som helst sted. Den vil selvfølgelig opleves vildt forskelligt, alt efter om du udfører den i smukke rolige omgivelser, på en larmende gade i en by eller inden døre. Jeg mener, det bedste er at udføre den i lang tid i mange forskellige fysiske omgivelser. Man bliver aldrig "færdig" med denne fremgangsmåde. Jeg bruger den tit med ligeså stort udbytte som for 20 år siden!

Kig dig omkring og vælg en ting eller en person. Sæt tavst og detaljeret ord på, hvad du ser f.eks.: "Der går en ung pige, hun har lyseblå cowboy-bokser på, mellemblondt halvlangt hår. Hun har sandaler på, de klapper. Hun bærer en taske over skulderen af hvidt stof med en rød stribe foroven ..... Der er en husmur. Der er en række vinduer, 1,2,3,4,,5,6,7 er der, og de er ikke lige store. Det tredje vindue er mindre end de andre. Ruden er delvis smadret i vindue nummer fire. Malingen på vinduesrammerne er forfalden og afskrabet. Vinduerne er ikke pudset for nylig. Der er fastgjort en eller anden dims i muren halvt oppe. Muren er af rødsten. Ved nærmere eftersyn er hver sten forskellig fra alle andre sten. Den jeg ser på nu, er næsten sort, den jeg ser på nu er meget lys, den jeg ser på nu. er krakeleret." osv.

I begyndelsen skal du måske gøre dig en smule umage for at opdage nye ting i dine aktuelle fysiske omgivelser, men du vil sandsynligvis hurtigt få fat på ideen og opdage, at der er uendeligt mange nye detaljer at opdage, og at du i princippet aldrig kan "blive færdig med" en bestemt lokalitet.

Undertryk efter bedste evne enhver tendens til at tænke på andet end at sætte ord på de nuværende fysiske omgivelser. Hvis du tror, at du bare kan gøre sindet tavst og ordløst og opleve omgivelserne med totalt intensitet, er du enten oplyst eller du bedrager dig selv! At sætte ord på oplevelsesstrømmen er en nødvendig krykke for at fastholde og udvide opmærksomheden i nuet, og når du er fuldt oplyst - eller måske lidt før - kan du smide krykken væk. Men måske er den fysiske omverden så fordampet som en selvskabt illusion til den tid.

Hvis du er sammen med en ven eller veninde, der er motiveret til lidt usædvanligt samvær, kan i være forvandler/guide for hinanden. Denne gensidige leg, udvider dramatisk mulighederne i forbindelse med øvelsen.

Den mest elementære udgave er, at guiden siger til forvandleren: "Vis mig en hel masse ting heromkring, og fortæl mig, hvad det er!"

En anden udgave er: "Find noget heromkring, du først lige nu bliver opmærksom på!" "Find noget andet, find noget andet", osv. Uden pause eller snak ind imellem! Forvandleren skal altså opdage ting, han eller hun aldrig har lagt mærke til før. Hvis det er udendørs vil forvandleren opdage at det kan være ting i størrelsesordenen "et hus", som han eller hun aldrig har set før!!

En tredje variant er: "Kig dig omkring her og find noget, du godt kan lide!".

Den sidstnævnte variation er en udadvendt form for "positive oplevelser", så den befinder sig et sted mellem de andre uadvendingsmetoder og den inadvendte oplevelse af positive erindringer. Man kan opnå en meget interessant effekt ved at blande de to instruktioner, så man både udvider opmærksomheden i bredden og samtidig løfter forvandlerens humør ved at se på ting, han/hun godt kan lide.

Man kan også lave en variation hvor guiden bestemmer, hvad forvandleren skal se på: "Har du set den gule blomst?", "Se på den gadelampe uden pære!", "Se på den ældre mand, der går ovre på den anden side af fortovet, og læg mærke til den måde han går på!", "Se den brosten dér! osv.

Intens opmærksomhed på omgivelserne kan lyde så enkelt og selvfølgeligt, at man totalt kan undervurdere virkningen, hvis man ikke har prøvet metoden i f.eks. en halv eller en hel time. Ved at sætte ord på det, man ser og sige, hvad det er, sker der faktisk en subtil men radikal omstrukturering af ens måde at opleve den fysiske omverden på: Den normale måde at opleve omverdenen på er nemlig, at man kun ser et lillebitte udsnit af de fysiske omgivelser, et udsnit, der er dikteret af specielle formål i nuet (find en parkeringsplads, find en sexet person, find vej til mødet, find en kiosk for at købe chokolade, osv. osv.). Iagttag 90 % af de mennesker, der går forbi på gaden og læg mærke til, at deres bevidsthed er fokuseret på en ganske snæver måde, og at de ikke oplever langt størstedelen af de ting, de kunne opleve.

Normalt er vores opmærksomhed på omgivelserne voldsomt reduceret af, at tankerne - som er de ord, vi siger til os selv - handler om noget helt andet end om de aktuelle fysiske omgivelser: Vi tænker på planer, fantasier, fortid, fremtid, frustrationer, problemer, osv. Den udbredte brug af ipods og mobiltelefoner flytter også fokus helt væk fra de ydre omgivelser - det er nu musikken eller veninden i mobilen, der er mere interessant, end hvad der foregår lige for næsen af en!

I det øjeblik man disciplinerer sig selv til at sætte ord på det, man ser - hvad enten ordene siges højt til en "udadvendingspartner" eller siges tavst til en selv, rykkes tankeprocessen ind i nuet og harmoniseres med sansningen af omgivelserne. Øvelsen har så den virkning, at man for det første sanser alle genstande og personer i ens oplevelsesfelt med større intensitet, fordi en masse energi, der var spredt ud i at tænke på noget andet, bringes ind i "ren sansning".

Men er sker også det forunderlige, at når man sætter ord på en ny ting, man har fået øje på, så opdager man to andre nye ting, når man så sætter ord på dem, opdager man fire andre nye ting, så opmærksomheden på omgivelserne både intensiveres og ekspanderes.

"Psykedelisk" virkning af udadvending

En hel del mennesker har siden 60'erne oplevet, at psykedeliske (bevidsthedsudvidende) stoffer (f.eks lavdosis lsd) kan "rykke" bevidstheden ind i en ufattelig stærk oplevelse af detaljer i omgivelserne med en meget kraftig intensivering af sanseindtrykkene. Denne stofvirkning kan give en pludselig og måske chokerende bevidstgørelse om, hvor lidt vi ser og oplever af den ydre verden til daglig. Psykedelika-indtagelse kan imidlertid være forbundet med store risici (se afsnittet om GT og "stoffer"). Lsd kan desuden have en tendens til at forstyrre den intensiverede sansning af de fysiske omgivelser ved samtidig at overlejre den med billeder fra den indre verden, så "den indre verden" og "den ydre" sammenblandes i én stor pærevælling. Den gode nyhed er, at det slet ikke er nødvendigt at tage psykedelika for at intensivere oplevelsen af omverdenen: Man skal bare ville denne intensivering og fremkalde den ved bevidst at anvende ovennævnte fremgangsmåder - alene eller som gensidg udveksling.

Børn og intensiveret sansning

Det er også en stærk oplevelse at lade mindre børn vise en ting i omgivelserne. De ser verden på en helt anden måde og får øje på ting, voksne slet ikke giver opmærksomhed. Og børnene elsker at få den udelte opmærksomhed, der består i, at den voksne bare kigger på de samme ting og følger med barnets oplevelsesstrøm. Hvis du skulle støde på et barn, der er i det hjørne, så tag det som en gave fra universet, og undlad endelig at prøve på at ændre situationen til at kommentere, styre, forklare eller fortolke. Det er barnet, der er guiden og dig, der er forvandleren! Hvis du er heldig og åben overfor det, kan barnet være den guru der midlertidigt fører dig tilbage til barndommens oplevelse af omgivelserne som helt magiske, intense og meningsladede. Hvis du er forælder, så har du jo oplevet det masser af gange, men du kan om jeg så må sige sætte det lidt i system og være fuldstændig bevidst om, at du bruger barnet som din guru!

Tilbage til menu

Feedback til forfatteren

Er bogstaverne for små/store?

Grundideerne bag GT

Selvforvandling i GT

Videregående
GT-metoder