Hvad er Gensidig Terapi ? Læs bogen Gensidig Terapi Kontakt Forside Læs bogen Ekstasens nødvendighed

Bogens forside

Grundideerne bag GT

GT's profiler - hvad er specielt for GT?

Hvordan foregår undervisningen?

Forvandling gennem fuld accept: Aktiv lytning

Forvandling via intens kropsopmærksomhed

Forvandling gennem identitetsskift

Forvandling gennem følelsesforløsning: Udtryk af kropsimpulser

Forvandling af forhold til andre:
Direkte tale

Forvandling af negative overbevisninger

Forvandling gennem værdsættelser, positive erindringer og positive fantasier

Forvandling gennem intens opmærksomhed på den ydre verden

Grundregler for Guiden og forvandleren i GT

Hvordan bliver man dygtig til GT?

Grundprincipper for GT-forvandling

Kropstilstand, kosttilskud og GT

Selvforvandling i GT

Videregående
GT-metoder

Forvandling gennem krop
og åndedræt

Forvandling gennem
at integrere projektioner

Forvandling gennem integration af drømme

Forvandling gennem selvtillidstræning

Energiterapi

Den udvidede bevidsthedsmodel

Forvandling af smertefulde erindringer (traumer)

Forvandling af COEX-systemer (Regressionsterapi)

 

Forvandling gennem
krop og åndedræt

Spontane åndedrætsreaktioner

Forvandlerens spontane åndedrætsreaktioner - både på spørgsmål og instruktioner, på lette berøringer og på dybtgående pres og massage - er en af de hurtigste måder at aflæse det spontane følelsesmæssige "svar" på indgreb fra guidens side. Ved at dygtiggøre sig i denne aflæsning kan den trænede guide styre sine indgreb efter åndedrætsreaktionerne. Derved dukker de tilbageholdte følelser og oplevelser, der lige nøjagtig er "grydeklare" til at forvandles, frem.

En helt anden måde at arbejde med åndedrættet i GT er, at forvandleren bevidst selv styrer i retning af et dybere og friere åndedræt, hvorved undertrykte følelser og oplevelser ofte aktiveres.

Disse to fremgangsmåder - at aflæse det spontane åndedræt og at bruge bevidst dybere eller hurtigere åndedræt - virker ret forskelligt. De er begge blive beskrevet nærmere i dette kapitel.

Forvandleren kan gennem guidens berøring, pres, stimulation og massage eller ved selv at udføre forskellige kropsøvelser få aktiveret en lang række følelser og oplevelser, der "sidder" forskellige steder i kroppen. Kroppen viser sig ved en nærmere udforskning at være et kæmpe "landkort" over oplevelser - positive og negative - fra mange forskellige tidsperioder (herunder også oplevelser fra tidligere liv).

De kropsstimulerende færdigheder kan gå meget dybt. Der læres på grundkursus ingen direkte guide-påvirkning af forvandlerens krop og ingen dybtgående kropsøvelser (Undtagelsen er kraftig bevidst rysten som opvarmning før et GT-forløb.) Disse færdigheder kan nemlig aktivere følelser og erindringer, som det kræver alle de elementære guide-færdigheder at samle op og integrere: Grundkursus-trappen, grundreglerne, osv. er absolut nødvendige forudsætninger for at kunne opsamle reaktionerne fra de kropsstimulerende metoder.

De kropsaktiverende metoder har deres særlige sæt "grundregler". Nogle af de vigtigste regler er:

At styre efter åndedrætsfrigørelse

Guiden styrer indgreb og øvelser samtidig med, at han eller hun nøje iagttager forvandlerens åndedrætsreaktioner på indgrebene.

Guiden skal finde indgrebstyper, der virker frigørende på forvandlerens spontane åndedræt, dvs. indgreb som fører til, at forvandleren "giver slip" på at holde igen i åndedrættet, så der spontant opstår et dybere eller friere åndedræt.

Hvis forvandleren ved berøringen holder mere igen på vejrtrækningen, så den stopper eller bliver mere overfladisk, tages dette som et tegn på, at organismen spontant siger "nej!" til guidens indgreb. Denne reaktion er et sikkert tegn på, at forvandleren ikke lige nu er klar til at gå fuldt og helt ind i de oplevelser og følelser, der ligger gemt på netop det sted, der berøres.

Det gælder om, at guiden finder det sted på kroppen, der indeholder følelser, som forvandleren relativt nemt kan forløse, følelser som så at sige er "grydeklare".

Dette princip ligger til grund for den blidest tænkelige form for kropsterapi, nemlig åndedrætsstyret kropsstimulation.

Åndedrætsstyret kropsstimulation

Guiden lægger sin hånd på (eller stimulerer f.eks. let med fingrene) et sted på forvandlerens krop.

Der er ikke tale om "aura"-healing (at holde hånden oppe i auraen) eller massage af spændt muskulatur.

Guiden finder simpelthen et sted, der ved en let berøring eller stimulation fremkalder en spontan frigørelse af forvandlerens åndedræt. Dette sted findes ved hjælp af guidens intuition (der trænes op på kurserne) i samarbejde med forvandlerens indre fornemmelse.

Når et sådant sted er fundet, vedbliver guiden at stimulere kroppen på samme sted, og en åndedrætsfrigørelse hos forvandleren er da tegn på, at han eller hun er ved at glide ind i en oplevelse, som han eller hun er helt parat til at forvandle til glæde og fri energi.

Der kan være tale om oplevelser af glæde og energistrømninger, af sorg eller vrede samt indhold fra alle sindets lag (se kapitlet om den udvidede bevidsthedsmodel). Disse indhold forvandles, når de er aktiveret, ved hjælp af de andre færdigheder på trappen.

Denne åndedrætsfrigørende metode er meget blid, fordi forvandleren med sit dybe åndedræt siger "ja!" til at gå ind i det, der er på vej op - også selvom det er "negative" følelser, og teknikken går derfor til en vis grad uden om problemer med modstand og blokeringer. forvandlerens krop samarbejder på et dybt plan - hinsides den bevidste kontrol - fordi guiden kun stimulerer oplevelser, som forvandlerens krop siger "ja!" til.

Jeg har udviklet denne færdighed til GT-brug, men skylder den norske kropsterapeut og forfatter Lillemor Johnsen en stor tak for uvurderlig inspiration. Hun var banebrydende pioner mht. at forstå, at åndedrættet er en fintfølende indikator på kroppens "ja!" og "nej" reaktioner, og jeg havde omkring 1969 det utrolige privilegium at høre hende undervise i København og at få lejlighed til at få "testet" min egen krops reaktioner i en "kortlægnings"-forløb. Hun har skrevet Intergrert respirations-terapi - En nøgle til livsgledens skjulte kilde" og en kortfattet introduktion til IRT af Lillemor Johnsen kan findes i antologien Psykoterapi, smerte, ekstase Redaktører: Klaus Gormsen og Jørgen Lumbye. Borgens Forlag

At bruge opmærksomhed på kropsimpulser

En anden vigtig grundregel er at guiden skal følge forvandlerens oplevelsesstrøm under GT-forløbet ved hjælp af grundkursus-teknikken opmærksomhed på kropsimpulser.

Når guiden regelmæssigt spørger ind til kropsimpulser, følelser og andre oplevelser, lærer forvandleren at forbinde det sted, der stimuleres, med det indhold, der "sidder" dér.

Guiden har i færdigheden opmærksomhed på kropsimpulser et godt redskab til at bedømme, om der er bevidsthed forbundet med det sted på kroppen, der arbejdes med.

Hvis der ikke er det, er det et tegn på, at indholdet er for langt væk fra overfladen, til at forvandleren kan integrere det - dvs. bevidst opleve og forvandle det til fri energi. En sådan "fjernhed" i indholdet vil oftest svare til en manglende åndedrætsfrigørelse.

At gennemarbejde indholdet med andre metoder

En vigtig grundregel er altid at gennemarbejde de følelser og erindringer, som stimulationen af kroppen har fremkaldt, med grundkursus-metoderne. Der kan f.eks. være tale om udtryk af kropsimpulser eller blot om opsamling af igangsatte oplevelser med grundlæggende færdigheder som opmærksomhed på kropsimpulser og aktiv lytning.

Ikke nedbryde spændinger "mekanisk"

Grundreglerne for kropsorienteret GT udelukker den form for kropspåvirkning, hvor man "mekanisk" masserer eller presser på spændt muskulatur ud fra en forestilling om, at "spændinger er dårlige". Det behøver de slet ikke være! Forvandleren kan have brug for nogle af sine spændinger: 

- til at holde sammen på koncentrationen om en længerevarende opgave.

- for at overleve under ydre belastende omstændigheder, som det endnu ikke er lykkedes forvandleren at ændre ("situations-spændinger").

- og som nødvendigt forsvar mod ubevidst materiale, der er så dybt, at det ikke på nuværende tidspunkt kan transformeres af forvandleren.

En nedbrydning af den sidste form for spændinger kan resultere i diffuse negative følelser - der desværre ofte ikke kommer frem under nedbrydningen af spændingerne, men derimod 1-2 døgn senere - depression, rastløshed, nervøsitet, "nerverne uden på kroppen", osv.

Mekanisk nedbrydning af spændinger kan også føre til, at de oplevelser og følelser, der har være låst fast det pågældende sted, ses i projiceret form dvs. i omverdenen, fordi forvandleren ikke ser disse følelser som en del af sig selv. Hvis spændingen f.eks. har holdt på undertrykt vrede, kan forvandleren opleve, at andre er vrede på ham eller hende i stedet for at opleve sin egen vrede bevidst.

Hvis dette fænomen optræder, kan guiden med stor fordel anvende den metode, der kaldes tilbagetrækning af projektioner, og som er beskrevet i kapitlet om projektioner.

Sommetider kan man godt fjerne fysisk smertefulde symptomer (f.eks. hovedpine) ved en direkte massage af de spændinger, der forårsager symptomet - uden åndedrætsfrigørelse eller indsigt i årsagen. Det kan være dejligt for modtageren af massagen, og det er OK, men det har ikke meget med forvandling af følelser og overbevisninger at gøre!

Guide-berøring af forvandlerens krop

Præcise stimuleringer af et enkelt kropsområde (ofte et lille område), styret efter hvad der giver åndedrætsfrigørelse, har derimod til formål at fremkalde de følelser, der knytter sig til netop dette sted.

Reaktionerne på guide-stimulation af et lille kropsområde kan ofte være reaktioner i hele kroppen. F.eks. kan opløsning af en spænding i nakken føre til at hele kroppen udtrykker vrede og måske endda til en oplevelse af vredens årsag. Eller opløsning af en spænding i mellemgulvet kan føre til gråd og måske til en oplevelse af sorgens årsag.

Da forvandlere har vidt forskellige behov, er disse indgreb ikke mekanisk fastlagt, men guidens intuition ("hvad har hånden lyst til at gøre?") og forvandlerens intuition ("åh ja, bliv ved med det der, men ryk en centimeter opad!") arbejder sammen om den præcise styring af den kropslige kontakt. Her kan selv ganske små nuancer i indgrebene gøre en meget stor forskel.

Både over- og underspændinger

Ved stimulering af kroppen kan der ligeså vel være tale om at få en forvandler til at give slip på en spænding som på at "genoplive" underspændte områder.

I underspændingerne gemmer sig ofte ubrugte positive muligheder for følelsesmæssige udtryk og oplevelse, der kan vækkes ved en stimulerende berøring af området. Underspændingerne svarer altså til handle- og oplevelsesmuligheder, som forvandleren på et eller andet tidspunkt i sit liv har opgivet.

Sommetider føler forvandlere sig styrket ved bevidst at spænde op i et område, hvis muligheder for (styrke)udtryk derved vækkes. 

Kropsøvelser for forvandleren

Man kan også bruge forskellige øvelser, der kan aktivere og/eller afspænde de forskellige dele af kroppen:

  • ben
  • arme 
  •  bækken
  •  skuldre 
  •  mave
  •  nakke 
  •  bryst
  •  ansigt 
  •  ryg
  •  øjne 

Disse øvelser er ofte opspændings-afspændings-øvelser for et bestemt område, der så kombineres med de ekspressive (udtryks-) bevægelser, der knytter sig til de følelser, som er bundet i området. 

Hvis vi som eksempel tager benene, arbejder vi bl.a. med: 

  •  stående jordforbindelse 
  •  stræk af spændt, forkortet muskulatur på benenes for- og bagsider 
  •  spark med benene i madrassen (raseri) 
  •  "skub væk" med benene med modstand 

Nogle øvelser er udviklet under arbejdet på kurserne, men de fleste vil kunne genfindes i forskellige former for afspændingsøvelser, yoga, bioenergetiske kropsøvelser, etc.

Disse øvelser fremkalder ofte reaktioner i form af: 

  •  glæde 
  •  forøget energi 
  •  bevidstgørelse af kropsdele 
  •  afspænding, osv. 

Forskellen mellem disse øvelser og f.eks. yoga-udøvelse er, at øvelserne bruges i sammenhæng med hele GT-systemet og integreres i løbet af et GT-forløb. Man snakker om og forvandler de følelser, øvelserne fremkalder, og i forløbene bruges kun de indgreb og øvelser, der passer ind i forløbets spontane forløb. 

GT og afspændingsmassage

De ovennævnte kropsstimulationer og øvelser tilsigter direkte følelsesforløsning, og de er derfor noget helt andet end den mere nydelsesorienterede kropsmassage, hvor hele kroppen bringes i en afslappet tilstand gennem en total kropsmassage, uden at guiden går dybere ned i blokeringer og fortrængte følelser. Almindelig afspændingsmassage indgår ikke på kurser i GT.

Kortlægning af kroppen

Denne metode går ud på, at deltagerne går hinandens kroppe igennem i topersonersgrupper. Hver enkelt kropsdel stimuleres af partnerens hånd eller bruges aktivt i en øvelse. Derved finder forvandleren ud af, hvilke følelsesmæssige reaktioner, fortrængte erindringer og muligheder for udtryk, der gemmer sig det pågældende sted. De enkelte muskelgruppers følelsesmæssige indhold kortlægges ved følgende metoder:

Mærke dem indefra
Forvandleren mærker området og beskriver sin egen oplevelse af det til guiden.

At beskrive udefra
Guiden iagttager udefra stedet og fortæller forvandleren om sine observationer uden at fortolke betydningen af disse iagttagelser.

F.eks.: "Dine kæber føles meget spændte og ser meget spændte ud. Oplever du selv dine kæber som meget spændte?" men ikke: "Dine kæber føles meget spændte. Du har nok lyst til at bide fra dig, uden at du tør det, hva?" 

At spænde op og slappe af

Forvandleren udforsker sine reaktioner ved at spænde op og slappe af i en bestemt muskelgruppe. 

At strække muskelgruppen
Forvandleren strækker området, til dette mærkes intenst, uden at der fremkommer smerter. Her kan en lang række yoga-lignende øvelser tages i brug.

At bruge muskelgruppen ekspressivt
Forvandleren bruger området ekspressivt. F.eks: Hvor mange måder kan foden bruges på, og hvad føler forvandleren imens? 

At berøre blidt
Guiden berører blidt området, og forvandleren beskriver sine følelser og associationer, medens hånden ligger på.

Som beskrevet i forbindelse med teknikken åndedrætsstyret kropsstimulation, er forvandlerens åndedrætsreaktioner under en sådan berøring af stor betydning. 

Massage
Området kan også udforskes ved dyberegående tryk eller massage, der helt er styret af forvandleren. Her er formålet ikke opløsning af spændingen, men en bevidstgørelse af de følelser der "sidder i" området. Også her er "ja!" og "nej!" åndedrætsreaktionerne vigtige. 

Anatomisk funktion og indhold
Der kan ofte være en tydelig sammenhæng mellem de forskellige muskelgruppers anatomiske funktion og det følelsesmæssige indhold, der ligger gemt i den pågældende muskelgruppe. Et eksempel på dette er, hvis en forvandler finder ud af, at den trehovedede armstrækker (triceps), der bl.a. bruges til at skubbe med, indeholder følelser og erindringer, der har at gøre med evnen til at sætte grænser og sige fra. Et andet eksempel er, at forvandleren opdager, at en overspændt tyggemuskel (masseter) indeholder en fortrængt impuls til at bide (fra sig).

Under kortlægningen af kroppen på kurset, er det af tidshensyn kun muligt at gennemarbejde ganske af de følelsesmæssige reaktioner, kursusdeltagerne opdager hos sig selv. Kortlægningen kan derimod bruges som udgangspunkt og inspiration for senere GT-forløb.

Hyperventilation - frigørelse eller sygdom?

"Hyperventilation" bruges ofte om et åndedræt, hvor forvandleren bevidst gør åndedrættet dybere og/eller hurtigere med det formål at kalde undertrykte følelser og oplevelser frem i bevidstheden. 

Der er dog stor forvirring omkring begrebet, fordi ordet "hyperventilation" traditionelt i lægevidenskaben er blevet anvendt om et åndedræt, der ganske vist er dybere og/eller hurtigere end det normale, men hvor denne ændring af åndedrættet ikke er bevidst og viljesstyret, og hvor fænomenet anses for at være tegn på sygdom eller fejlfunktion. 

Nøglen til forståelsen af disse tilsyneladende helt modsatte opfattelser af ordet "hyperventilation" ligger i en præcis forståelse af forskellene mellem de sammenhænge, som de forskellige opfattelser er dannet på baggrund af. Forhåbentlig vil den følgende udredning tjene til at afklare begreberne noget! 

Et bevidst dybere eller hurtigere åndedræt bruges i forbindelse med GT på forskellige specifikke og præcise måder, der er specielt udviklede til brug sammen med alle de andre GT-færdigheder 

Gradueret brug

Det dybe åndedræt anvendes i GT gradueret, dvs. at ét dybt åndedrag i princippet er den mindste åndedrætsændring, der kan udforskes, og at forvandleren kan gå videre med at udforske virkningen af to dybe åndedrag, tre dybe åndedrag, osv. 

Denne meget forsigtige graduering medfører, at enhver forvandler får lejlighed til - uden angst eller modstand - at vænne sig til de forskellige strømninger, vibrationer, følelser, ændringer i kropsoplevelsen, sammensnøringer eller krampelignende tilstande, der kan aktiveres af et dybere åndedræt.

Forskellige forvandlere reagerer vidt forskelligt på den samme mængde dybt åndedræt. Hos nogle forvandlere kan nogle dybe åndedrag sætte dybe oplevelser og reaktioner i gang. Hos andre skal der lang tids kraftig vejrtrækning til, før der "sker noget". 

Bevidst dybere åndedræt som hjælpeteknik

Det bevidst dybere åndedræt bruges i GT kun, hvor andre færdigheder er "kørt fast".

Det bevidst dybere åndedræt kan både fungere som en slags uspecifik "forstærker" af fænomener i krop og sind og som en slags indre "radar", der bringer netop de ting frem til bevidsthedsoverfladen, forvandleren har brug for at transformere. 

Der er næsten ikke den fastlåste situation i et forløb, som ikke kan sættes i bevægelse igen af en tilpas mængde dybere åndedræt. 

Et eksempel på den praktiske anvendelse af dybere åndedræt som hjælpemetode (i forbindelse med en reinkarnationsoplevelse) kan læses senere i denne bog.

Den fuldstændige åndedrætscyklus

I GT er der ikke nogen bestemt variation af det dybere åndedræt, der er "rigtig" eller "forkert". Det er f.eks. ikke rigtigere at ånde "op i brystet" end "ned i maven" eller omvendt. Der findes mange forskellige variationer af bevidst dybere åndedræt, som hver især har deres specifikke virkning og formål. 

Gradueringen af det bevidst dybere åndedræt, kan bestå i, at guiden ved omhyggeligt at iagttage forvandlerens "åndedrætscyklus" - indånding, udånding og de to pauser i åndedrættet - kan opdage, hvor forvandleren i særlig grad blokerer for en fri vejrtrækning:

  • Ånder han/hun ikke op i brystet?
  • Holder han/hun meget lang pause efter udånding?
  • Er åndedrættet overfladisk? osv.

Guiden kan da sætte ind med en meget præcis styring af åndedrætscyklus'en. Hvis guidens iagttagelsesevne er skarp og trænet, vil han eller hun kunne opdage de mindste små modstande og med helt minimale indgreb deaktivere dem. Det er en metode, der ser meget blid og diskret ud, men som i virkeligheden er kraftigt virkende, fordi guiden ikke lader forvandleren nogle smuthuller tilbage.

Jeg foretrækker langt sådanne præcisions-metoder frem for den "grovere" form for dybere åndedræt, hvor forvandleren bare kiler på med så dybt/kraftigt åndedræt, han eller hun kan. 

Her et brev, jeg fik, som illustration af færdigheden "Den fuldstændige åndedrætscyklus": 

"Kære Klaus! 

Jeg har lyst til at sende dig et par ord om den fuldstændige åndedrætscyklus, som jeg på det seneste har opnået store terapeutiske gevinster med. Teknikken er fremragende. 

For mit vedkommende har jeg et mønster som er sygdomsfremkaldende i en grad, som er utålelig - forkølelse og influenza svarende til en ugentlig sygedag. Ved hjælp af hyperventilation i 1 til 1½ time, hvor jeg gør det modsatte af min normale rytme, nemlig ingen pause og kun bryståndedræt, har jeg afblokeret de steder, jeg ellers hober slim op i.

Kombineret med anden GT er materiale fra BPMII og BPMIII kommet op og en vigtig operation, hvor jeg fik fjernet mine mandler ambulant.

[ BPMII og BPMIII: Grofs betegnelse for to af aspekterne ved fødselstraumet. Den smertefulde og depressive "ingen vej ud"-oplevelse og aspektet med kamp, aggression og sex. Se f.eks beskrivelsen i Grof: Introduktion til Den Indre Rejse, Borgen 1987. Note af KG.].

Det er min oplevelse, at det bryståndedræt har frigjort store mængder indelåst energi. Dette var ikke sket, hvis jeg havde hyperventileret med maveåndedræt, fordi maven for mig ikke har "hold" på/i åndedræt. Ved terapi på operationen oplevede jeg nærkvælning på den måde, at brystet var et farligt sted at ånde, mens maven ikke gav smerter. Terapeutisk effekt i hyperventilation kommer netop, fordi dette mønster bevidst brydes.

Her og nu føles mit bryståndedræt mere frit end nogensinde før, og mit psykosomatiske mønster er brudt. Det generelle energiniveau er højere nu, og det føles som en befrielse".

Følelsesudtryk under åndedrættet eller ej?

En af de talrige måder, hvorpå fremgangsmåden med friere åndedræt kan varieres, er enten at opmuntre til udtryk af følelser, til at at undertrykke dem eller en "laissez-faire" holdning, hvor guiden hverken opmuntrer eller undertrykker eventuelle følelsesudbrud undervejs. 

Ved opmuntring til forvandling af opdukkende følelser gennem metoderne fra grundkurset sikres det, at der ikke aktiveres følelser af åndedrættet, uden at de bliver forløst. 

Hvis guiden i stedet opmuntrer forvandleren til at undertrykke følelsesudbrud og bare ånde videre, kan der ske det, at åndedrættet virker som en "boremaskine", der borer sig vej til dybere og dybere lag af bevidstheden, hvorved forvandleren måske kan ende i en totalt ekstatisk og afklaret bevidsthedstilstand hinsides alle problemer. 

Det kan være hensigtsmæssigt, hvis forvandleren længes efter mere ekstase i sit liv, og det er et alternativ til brugen af (ulovlige) psykedelika for at opnå denne tilstand. Bagsiden ved denne fremgamgsmåde er, at der undervejs i processen kan blive genaktiveret stærke følelser og oplevelser, der ikke forløses, og som derfor sidenhen "vender stærkt tilbage" og kræver dybtgående forvandling. 

"Laissez-faire" metoden ligger et sted midt mellem disse to yderpunkter og kombinerer elementer fra dem begge.

Yogiske åndedrætsfærdigheder

En interessant variation af bevidst styret åndedræt er de forskellige traditionelle yogiske åndedrætsfærdigheder. Yogierne har en årtusindegammel tradition for at bruge åndedrætskontrol i forbindelse med spirituel udvikling. 

De yogiske færdigheder er stramt styrede. De udføres oftest i siddende meditationsstilling med det formål at ændre udøverens bevidsthedstilstand i mere meditativ retning. De har farverige navne som "smedens blæsebælg" og "kranierenseren". 

Undertrykkelse af selvhelbredende reaktioner

Mekanismen med spontant hurtigere og/eller dybere åndedræt er den menneskelige krop iboende og er sommetider en spontant selvhelbredende faktor. Ved forvandligen af dybe følelser eller ved stærke reaktioner i almindelighed, vil forvandlere ofte spontant påbegynde et dybere eller hurtigere åndedræt. Dette kan fortsætte i lang tid afløst af forskellige kropslige reaktioner. 

Kroppen ved selv, hvad den skal gøre for at give slip på sine dybtliggende spændinger og dybe følelsesmæssige blokeringer. Det spontane dybe åndedræt er en af de selvhelbredende mekanismer, der kan træde i funktion helt uden om den pågældende persons bevidste viljestyring. 

En anden indbygget reaktion til opløsning af spændinger og blokeringer, er rystelser. Begge selvhelbredende reaktioner bliver - jeg havde nær sagt selvfølgelig - anset for et tabu i det almindelige samfundsliv. Folk, der giver sig til at ryste kraftigt eller ånde dybt og hurtigt, bliver måske anset for at være akut syge. Det er ligesom kraftige følelsesudbrud noget, der tappert skal undertrykkes eller skjules. 

Hvis en person i stedet under et GT-forløb opfordres til at give efter for åndedrætsfrigørelsen, "give slip" eller lade rystelserne udvikle sig, vil et forløb ofte føre til en særdeles smuk følelsesforvandling.

Spontant åndedræt i hverdagen

Det er vigtigt at understrege, at brugen af bevidst dybere eller hurtigere åndedræt som følelsesforløsende forvandlingsmetode ikke betyder, at man skal gå rundt og trække vejret bevidst dybere i hverdagen. Det hurtigere eller dybere åndedræt er en færdighed, der kun bruges i de afgrænsede GT-forløb, og er absolut ikke en træning i at gå rundt og ånde bevidst dybere hele tiden!. 

Det klogeste vil i almindelighed være, at forvandleren i hverdagen overlader åndedrættet til helt at finde sin egen rytme uden at prøve på at gøre det dybere eller friere. 

Åndedrættet er en meget fintfølende, selvregulerende mekanisme, der gennem denne selvregulering skal have lov til igen at finde sit eget spontane balancepunkt, efter at man i et GT-forløb har arbejdet bevidst med det. 

Kronisk, ubevidst hyperventilation som fejlfunktion

Den bevidste træning af dagligdagens åndedræt har dog været anvendt med succes af terapeuter (uden for GT) over for kronisk, ubevidst hyperventilation. Mennesker med dette problem har en sædvanemæssig vejrtrækning, der er kronisk lidt hurtigere end det normale, og som samtidig ligger forskudt opad mod et bryståndedræt. Denne kroniske, lette hyperventilation kan medføre en lang række ubehagelige psykosomatiske problemer, hvoraf det mest fremtrædende er angst. De personer, der har kronisk, ubevidst hyperventilation som problem, kan hurtigt konstatere dette, fordi de følelser og fornemmelser, der opstår ved bevidst dybere åndedræt, hurtigt genkendes som de ubehagelige symptomer fra dagligdagen, f.eks. angst.

Mennesker er blevet hjulpet til at kontrollere angsten (eller de andre symptomer) i deres hverdag ved at lære et åndedræt, der er langsommere og ligger mere nede i maven end deres vanemæssige åndedræt.

Tilbage til menu

Feedback til forfatteren

Er bogstaverne for små/store?