Hvad er Gensidig Terapi ? Læs bogen Gensidig Terapi Kontakt Forside Læs bogen Ekstasens nødvendighed

Bogens forside

Grundideerne bag GT

GT's profiler - hvad er specielt for GT?

Hvordan foregår undervisningen?

Forvandling gennem fuld accept: Aktiv lytning

Forvandling via intens kropsopmærksomhed

Forvandling gennem identitetsskift

Forvandling gennem følelsesforløsning: Udtryk af kropsimpulser

Forvandling af forhold til andre:
Direkte tale

Forvandling af negative overbevisninger

Forvandling gennem værdsættelser, positive erindringer og positive fantasier

Forvandling gennem intens opmærksomhed på den ydre verden

Grundregler for Guiden og forvandleren i GT

Hvordan bliver man dygtig til GT?

Grundprincipper for GT-forvandling

Kropstilstand, kosttilskud og GT

Selvforvandling i GT

Videregående
GT-metoder

Forvandling gennem krop
og åndedræt

Forvandling gennem
at integrere projektioner

Forvandling gennem integration af drømme

Forvandling gennem selvtillidstræning

Energiterapi

Den udvidede bevidsthedsmodel

Forvandling af smertefulde erindringer (traumer)

Forvandling af COEX-systemer (Regressionsterapi)

 

Forvandling gennem integration af drømme

 

I GT arbejder vi ikke med en speciel "drømmeteknik", der adskiller sig fra de færdigheder, vi bruger til at afdække de budskaber og skjulte følelser, som vågenlivets oplevelsesstrøm indeholder. 

Drømme som forvandling og drømme som skjulte budskaber

Sindet er efter min opfattelse ikke indrettet således, at enhver drøm skal fortolkes og bearbejdes i vågen tilstand.

For de mennesker, der husker mange drømme, levende og detaljeret, ville dette også betyde, at de kunne bruge det meste af deres vågne liv til at bearbejde deres drømmeliv! (Jo mere man beskæftiger sig med drømme, des flere husker man!)

Det forholder sig tværtimod sådan, at drømmen ofte er selve forvandlingen, fordi de undertrykte ønsker, energier, følelser og uafsluttede situationer færdig-forvandles i drømmen. Det giver sig udtryk i, at den drømmende vågner op i en positiv tilstand, fri for de uforløste energier, der var i krop og sind før drømmen.

Sindets automatiske selvhelbredende funktion gennem drømme står i gensidig vekselvirkning med det bevidste drømmearbejde:

For det første kan drømme ofte afslutte og færdigbearbejde følelser og problemer, der har været aktiveret i forbindelse med GT-forløb (eller al anden selvudvikling.). Og for det andet kan nogle drømme netop pege på, hvad næste trin i forvandlerens personlige udvikling er.

Drømme-forvandling i GT drejer sig derfor kun om enkelte udvalgte drømme, der forekommer drømmeren at være særligt følelsesladede eller meningsfulde. 

Ingen fortolkninger

Drømme-forvandlingen i GT adskiller sig fra de fleste andre måder at håndtere drømme på ved, at vi konsekvent undgår fortolkninger. Et drømmesymbol betyder ikke noget bestemt! Og det er slet ikke guidens opgave at fortolke drømmen for forvandleren. Hvis guiden tolker drømmen, vil tolkningen (ligesom ved tolkning af alle mulige andre oplevelser) afhænge af guidens egen teoretiske ramme og egne projektioner.

I GT fortæller forvandleren derimod sin drøm, og grundholdningen hos guiden er:

"Hvad tror du selv din drøm betyder?".

Drømmens betydning kan, som et århundredes drømmeforskning klart har vist, være temmelig "ulden", svær at få fat på og skjult for den, der har haft drømmen. Derfor bruger guiden alle de i bogen beskrevne færdigheder fra GT til at bringe drømmeren i dybere kontakt med de følelser, uafsluttede situationer og budskaber fra den indre stemme, der skjuler sig under drømmens overflade.
Drømmeelementer som projektioner

Den vigtigste nøgle til integration og forståelse af drømme er metoden at tage projektioner tilbage

De fleste drømme kan bearbejdes ved at betragte alle dele af drømmen som symboler for ikke-integrerede "dele" af forvandleren: Følelser (både positive og negative), som forvandleren ikke vil vedkende sig. Handlemuligheder, som forvandleren ikke har udviklet. Personlighedsegenskaber, som forvandleren enten har, men ikke vil vedkende sig, eller som forvandleren ikke har, men ønsker at udvikle.

Integrationen af disse drømmelementer bliver ufuldstændig eller fortrinsvis intellektuel, så længe drømmearbejdet kun sker ved, at forvandleren ud fra sin sædvanlige identitet prøver på at finde ud af, hvad det pågældende drømme-element står for. F.eks.: "Jeg kan godt se, at den brølende løve står for mine egne uudtrykte aggressioner" eller: "Den vise gamle kvinde i drømmen prøver nok at fortælle mig, at jeg ikke bruger mine egne intuitive evner".

Værre end denne rent intellektuelle "selvtolkning"er det, hvis forståelsen af drømmeelementet bygger på guidens fortolkning af symbolet, som det oftest er tilfældet i beskrivelserne af drømmeanalyser både inden for den klassiske psykoanalyse og i nyere alternative bøger om drømmes betydning.

Det afgørende spring fremad ved integrationen af et element i drømmen er - ganske som ved projektioner i den vågne tilstand - at blive til og rollespille det pågældende drømmeelement.

Forvandleren skal altså gå helt og fuldt ind i at være den person, det dyr eller den ting han eller hun har drømt om. Forvandleren skal opleve de følelser, kropsfornemmelser eller tanker, som elementet i drømmen har. Genem denne metode tages den energi, som er bundet i drømmelementet, tilbage som fri energi.

I de ovenfor nævnte eksempler ville det f.eks. betyde, at forvandleren opfører sig som den farlige løve eller forestiller sig at hun er den gamle, vise kvinde med alle hendes følelser af intuition og visdom.

Forvandleren får på denne måde stillet de følelser, de handlemuligheder og den energi, der før lå bundet i projiceret form, til rådighed for "sig selv" i stedet for blot at opnå en intellektuel, analytisk indsigt i drømmesymbolets betydning. 

Drømmepsykodrama

En udvidelse af den individuelle drømmeforvandling er drømmepsykodramaet. Her fortæller forvandleren en drøm. De forskellige elementer (både personer og genstande) i drømmen fordeles som roller til GT-kusets medlemmer. Hovedpersonen vælger, hvem der skal spille hvad. Alle psykodrama-deltagerne får en rolle og en kort "nøglereplik". Alle siger deres replik igen og igen. Forvandleren er i første omgang tilskuer til dette drama, men gennemspiller derefter på skift alle rollerne. Kursuslederen får derefter de forskellige roller til at udvikle sig, til at udføre nye handlinger osv. F.eks. kan drømmen udvikle sig mod en helt ny afslutning.

Et sådant improviseret drømmepsykodrama virker lige så stærkt på forvandleren (og andre deltagere) som individuel GT, og engagementet hos de medvirkende er meget højt. Samtidig har psykodramaer en kæmpe underholdningsværdi for alle deltagerne.

Østlig og vestlig drømmemodel

I min beskrivelse af drømmearbejdet i GT har jeg indtil nu taget den "vestlige" opfattelse, af, hvad drøm og virkelighed er, som et underforstået udgangspunkt.

Den "vestlige" drømmemodel har som filosofisk forudsætning, at der findes en egentlig materiel virkelighed som drømmevirkeligheden så at sige er en sekundær "kommentar" til. Drømmenes formål er i denne forståelse f.eks. at udløse undertrykte følelser eller gøre opmærksom på ubrugte dele af selvet og udviklingsmuligheder, der skal integreres.

Men hvad hvis drømmeuniverserne er primære i forhold til den fysiske virkelighed? Eller blot ligerettigede "parallele virkeligheder?"

Hvad hvis den "egentlige virkelighed" kun er et lillebitte hjørne af den kosmiske intelligens' "drøm"?

Hvad nu hvis den fysiske virkelighed bare er sekundær og skabt af det stof, tanker og drømme er gjort af?

Hvad hvis den fysiske virkelighed er den fælles drøm, vi allesammen drømmer?

Hvis perspektivet vendes på denne måde, har vi bevæget os over i den "østlige" drømmemodel. Denne model er i Vestens litteratur blandt andet repræsenteret i Jane Roberts "Seth"-bøger, f.eks. Den personlige virkelighed, Borgens Forlag.

En sådan drømmeopfattelse vil som sin vigtigste konsekvens have, at vi skal overtage ansvaret for at skabe vores egen virkelighed ved tankekraft og følelseskraft. Denne version af virkeligheden viser tilbage til grundkursus-færdigheden positive bekræftelser (se kapitlet om denne teknik).

Den berømte kinesiske mester Chuang-Tzu brugte følgende udsagn til at udfordre sine disciple:

"I nat drømte jeg, at jeg var en sommerfugl, men nu er jeg kommet i tvivl, om jeg er Chuang-Tzu, der drømte, at jeg var en sommerfugl, eller om jeg er en sommerfugl, der nu drømmer, at jeg er Chuang-Tzu."

Denne historie kan skifte fra at være en kuriøs anekdote til at være oplevelsesmæssig virkelighed.

Måske vågner du, kære læser, om lidt op af din søvn og husker, at du i drømme sad og læste en spændende bog om GT! 

Drømmen om den onde styrmand

Nedenstående eksempel på drømmearbejde i et GT-forløb med efterfølgende "hjemmearbejde" er valgt ud, fordi det på slående måde illustrerer samtlige ovennævnte fænomener.

Forvandleren var en 44-årig kvinde.

Den illustrerer på slående måde, hvordan energier integreres ved at forvandleren bliver til de drømmeelementer, der repræsenterer f.eks kraft og seksualitet. Desuden illustrerer GT-forløbet, hvor forvandleren arbejder alene med sig selv (efter gruppesituationen) den tætte sammenhæng mellem konkrete kropslige energiblokeringer og mentale projektioner.

Dette GT-forløb er derfor også en god illustration til det fænomen, at de forskellige avancerede GT-færdigheder ikke er adskilte fremgangsmåder, men led i én samlet helhed.

Forløbet viser den karakteristiske forvandlingsproces fra "ondskab" til fri energi. Mht. denne forvandling henviser jeg til omtalen af "negative" personlighedsdele og følelser i det tidligere kapitel om projektioner.

Forvandleren arbejder med en fundamental indre fraspaltning, som ikke bare er hendes egen individuelle problematik, men som er en hel kulturs og som afspejler flere tusind års kristen dualistisk tænkning og undertrykkelse af grundlæggende livsenergier.

Den dualistiske tankegang er, at vi skal prøve at udvikle vores gode egenskaber og benægte de "onde", så godt vi overhovedet kan. Denne fremgangsmåde har ført til en kollektiv fraspaltning af mange livsbekræftende energier - seksualitet, styrke, selvstændig tænkning, uafhængighed af autoriteterne osv.

En ægte forvandling går gennem den bevidste forvandling af "negative" følelser som grådighed, egoisme, ondskab, raseri, jalousi, misundelse osv.

Det er ikke den bevidste oplevelse og forvandling af disse følelser til fri livsenergi, der er farlig. Det er deres eksistens i ubearbejdet og fortrængt form, der gør ubodelig skade på det enkelte individ og på samfundet!

Drøm

Jeg kom sejlende med et meget stort skib. (På størrelse med de største færger mellem Kalundborg og Århus.)

Søren var maskinmester og gav fuld kraft frem!! Meget uforsigtigt og båden pløjede sig ind i land og ind i et stort hus, der lå nede ved kajen, hvor det store dampskibsselskab holdt til. Både med receptionslokaler, kontorer osv.

Det vand, som Søren bedømte som Limfjorden, var meget mindre. Og afstanden til land meget, meget mindre end han bedømte, da han beordrede Fuld kraft frem!! og drejede på håndtaget til maskinrummet. Han kunne godt se, men bedømte afstanden forkert. Muligvis blev ordren udført af en anden, men det var Sørens ordre.

Skibet strøg også for fuld kraft ind under nogle broer før kollisionen med huset på land, men det gik lige præcis godt. Jeg vendte og drejede mig. Stod oppe på nogle buer på forskibet. Skyndte mig en etage ned og råbte til nogen bag mig om at skynde sig væk fra toppen. De kom væk og undgik at ramme broerne, vi strøg ind under. Så der undgik vi en katastrofe.

Men så ramte vi land for fuld kraft på no time efter Sørens ordre, og det sted på skibet, hvor jeg stod, pløjede sig ind i et receptionsloklale i huset. Glasskår fra vinduer og fra et bord med vinglas føg overalt og lagde sig i et tykt lag på gulvet.

Jeg vaklede fortumlet i land. Nogle personer i lokalet tog imod mig og gav mig en stol at sidde i. De virkede forbavsende uanfægtede. Troede, at jeg kunne sidde, men jeg trængte til at ligge. En kaptajn med sort uniform med blanke knapper og hvid skjorte tog sig af mig. Fik mig lagt ned på gulvet under nogle stole, hvor der var fri for glasskår.

Han lagde sig et kort øjeblik ved siden af mig og lagde armen om mig. Straks kom jeg med kurrende lyde "uhm mmm" , der betød velvære og "mere hygge tak". Men han rejste sig hurtigt og gik fra mig uden at følge min opfordring. Lidt trist følte jeg. Men der kunne jo være så mange vigtige ting, han skulle, at det var umuligt for ham. Det var jeg ligesom desværre nødt til at affinde mig med. I mine øjne var der sket en katastrofe på grund af Sørens uforsigtighed og fejlbedømmelse af situationen, hans voldsomhed, hans næsten grænsende til destruktivitet uforsigtighed. Men det var ikke den reaktion, de andre gav udtryk for. Det var mere: " Nå, ja, det var jo uheldigt, det må forsikringen erstatte, og det må vi jo se at få ordnet". Mere var det ikke for dem. Det undrede mig noget. 

GT-Forløbet

forløbet varede 3½ time. 

  1. Genfortalte drømmen. 

  2. Valgte den sekvens ud med den eksplosionsagtige kollision som den episode med mest ladning på. 

  3. Genfortalte denne sekvens. 

  4. Dramatiserede/spillede skibet der sejler ind i huset for fuld kraft. 

  5. Følte, at styrmand Søren, der sagde fuld kraft frem, og skibet var en enhed. Ligesom hest og rytter blev opfattet som en enhed engang i Mongoliet. 

  6. Forsøgte at anbringe mig selv som værende skibet og følte, at Søren/styrmand skulle anbringes stående på lænden, fordi han stod bag midten af skibet. Straks jeg havde anbragt ham der, følte jeg, at det var en sexualenergi, der drev skibet/mig frem og følte mig uvillig til at arbejde med sexuelt indhold med mange mennesker omkring mig. 

  7. Gik ind i rollen med at spille styrmand - Søren, der stod med en hånd på roret og havde magten, der styrede skibet frem. 

  8. Var styrmand/Søren, følte magt, overlegenhed, power, "raw energy", (amerikansk navn for en råkostkur, morsom association) kunne alt, beherskede skibet, kunne sejle ud på de store verdenshave, bevægelsesfrihed. Følte det var en sadistisk ondskab, jeg havde brugt til at tvinge skibet ind i den snævre kanal. Følte had til skibet. Var hadefuld pga. min symbiotiske binding til dette store tunge moderskib. Følte had over alle de regler, over at blive fortøjet i hoved og røv når vi lagde til kaj. Alle hendes dikkedarer, jeg skulle rette mig efter. Ville være fri. Brød alle hendes normer. Satte min egen magt over hendes. Sejlede skibet på land med et brag så huset splintrede. Var vred på den flotte facade af glas og stål, der vendte ud mod vandet. Smadrede det hele i ondskab og had rettet mod hende. Følte vulkansk vrede og frihedstrang kombineret. 

  9. Fik en modsatrettet følelse, der sagde "Mor, du må ikke gå fra mig. Jeg vil aldrig miste dig. Jeg vil altid være tæt forbundet med dig." Så mig selv værende en lille svag pige, da jeg sagde dette / følte dette. 

  10. Var så Søren, der talte dunder til denne lille pige. Foragtede hende dybt og inderligt. Hænge i mors skørter / aldrig se livet / aldrig komme ud i verden / aldrig føle frihed / en klynke-Sofie / kun foragt værd / lille og svag. 

  11. Tænkte lidt deprimeret over mig selv. "Animusdomineret." Synes det er lidt tragisk, at jeg i den grad foragter den lille pige, som også er mig. 

  12. Orkede ikke mere, ville slutte. Forsøgte at finde en positiv bekræftelse. "Jeg konfronterer mig selv". 

  13. Følelser fra drømmen: den er påtrængende og vigtig. 

  14. Positive erindringer: To episoder, hvor jeg er glad og løber hen for at møde personer, jeg holder af, synes er søde, som barn og som voksen. Episode med at cykle/ bevægelsesfrihed og modig udfoldelse som barn ca.12 år. 

Efter forløbet

1) Da jeg kom hjem til mig selv, turde jeg være lidt mere modig / ærlig. Fortsatte med at integrere den fraspaltede personlighedsdel ondskab ved at sige: 

jeg tør være ond

jeg er ond

og jeg nyder det

At tilføje: "... og jeg nyder det!" forstærker accepten af forbudte følelser som ondskab, og humøret stiger samtidig med accepten. 

2) Vågnede kl. 5 om morgenen. Venstre ben føltes næsten lammet fra lænden og ned gennem benet. Som om en spænding næsten stoppede blodcirkulationen ned til benet. Eller som om ischiasnerven var næsten lammet.

For at skubbe liv i det "døde" ben lagde jeg mig næsten på maven, dog med vægten mest på højre side. Samtidig pressede jeg min venstre knyttede hånd / knoerne ned i et punkt i lænden, jeg følte var centralt, følte at det var her knuden sad, som skulle løses op for.

Begyndte at bevæge det "døde" ben, mens jeg pressede med hånden på lænden. 

3) Så billedet for mig af styrmand Søren og så / følte, at det sted jeg pressede med min hånd netop var det sted, han stod på min lænd og styrede skibet. (Dramatiserede dette i forløbet).

Følte at jeg kørte forløbet videre / at indholdet arbejdede videre. 

4) Følte nu, at de bevægelser, jeg gjorde, var en mands samlejebevægelser. Sagde til mig selv, at jeg måtte acceptere dette indhold og fortsatte trods impuls til at stoppe. 

5) Mens jeg fortsat bevægede min krop i samlejebevægelser, fik jeg en følelse i kroppen, som om jeg var en slange. Det føltes for meget. Sagde nej til at gå ind i den kropsfornemmelse, men gik tilbage til at være en, der lå og bollede ned i en dyne. Accepterede nogenlunde følelsen af at være i en mandekrop. Havde ikke billeder af at bolle en person. Var også parat til at bremse herfor. Slangefornemmelsen fik kun lov til at være der i et kort glimt. 

6) Følgende dag. Associerede videre på "slangefølelsen" og set slangen i Edens Have sno sig op ad et træ og række æblet mod Eva, forføre hende ved at give hende æblet, hun ikke kunne modstå. Undrende tænkt: Er der for mig en sammenhæng mellem følgende: slange - den onde - djævelen - satan - mand - maskulin sexualitet - destruktiv kraft - igangsætning af ting - mod til at starte på en vanskelig opgave - ondskab - styrke osv. undrer mig! 

7) Det lykkedes at få den "døde" bevægelse til at forsvinde, så der atter kom liv i benet. Sov igen. 

8) Har læst en side med "de fire BPM" fra Grofs bog og hørt KG på bånd herom. Ser sammenhæng med BPM-III især. Må vel acceptere tingenes sammenhæng. Tror at mit normalitetskrav til mig selv er en stor del af de bremser jeg slår i. Føler behov for at se nærmere herpå. Det er vigtigt for mig at føle mig normal. Jeg føler mig normal! Men jeg har samtidig en begrænset opfattelse af normalitetsbegrebet. Har f.eks. svært ved at gå ind i at være en sexuel mand / den side af mig. Har svært ved at se, jeg har ondskab i mig. 

9) Er meget motiveret for at arbejde videre, at overvinde de bremser. Har lyst til større indsigt. Er meget glad for det stykke vej, jeg kom med guiden, og er også glad for, at tingene arbejder videre. ønsker heller ikke, at det skal gå så hurtigt, at jeg ikke selv kan følge med.

Slut

PS: "Ondskab føles ikke positiv!!!!! Men at integrere den onde side af mig selv, tage den til mig som min egen, det gør, at jeg føler mig mere ærlig, mere hel, og det føles positivt!!!!!

Jeg er ikke mere ond nu, end jeg plejer at være; jeg ser bare mere klart, hvornår jeg er det!!!!!

Desuden begynder jeg at kunne bruge den energi, der er i ondskab, til at turde åbne munden og sige fra, stille krav, trække grænser, beskytte mig selv, og det føles positivt!!!!! Så en vis mængde af den energi kan omsættes konstruktivt.

Førhen brugte jeg al min energi på at lyve om mig selv, på at skjule, benægte og fortrænge min onde side, men ondskaben slap ud alligevel som fordækte, fordrejede, indpakkede nedrigheder, der helt sikkert nåede deres mål og sårede og forvoldte smerte, uden at jeg nogensinde indrømmede nogetsomhelst.

Eller energien blev brugt på martyrspil: Mig ond??? nej!!! nej!!! jeg er da godheden selv!!! Den gode mor. Den hellige Madonna!!!!! Meget sigende drømte jeg om en væltet madonnastatue, da jeg begyndte dette arbejde, der langt fra er færdigt.

Netop i den terapeutiske arbejdsproces har jeg brug for sætningen: "Jeg er ond og jeg nyder det" fordi den støtter mig i at acceptere min onde side 100%. Faktisk er der brug for så meget accept, at det ligner kærlighed; sådan føles det, selvom det lyder underligt.

Men Ondskaben i sig selv føles ikke positiv!! tværtimod!!

Tilbage til menu

Feedback til forfatteren

Er bogstaverne for små/store?