Bogens forside
GT's profiler - hvad er specielt for GT?
Hvordan foregår undervisningen?
Forvandling gennem fuld accept: Aktiv lytning
Forvandling via intens kropsopmærksomhed
Forvandling gennem identitetsskift
Forvandling gennem følelsesforløsning: Udtryk af kropsimpulser
Forvandling af forhold til andre: Direkte tale
Forvandling af negative overbevisninger
Forvandling gennem værdsættelser, positive erindringer og positive fantasier
Forvandling gennem intens opmærksomhed på den ydre verden
Grundregler for Guiden og forvandleren i GT
Hvordan bliver man dygtig til GT?
Grundprincipper for GT-forvandling
Kropstilstand, kosttilskud og GT
Forvandling gennem krop og åndedræt
Forvandling gennem at integrere projektioner
Forvandling gennem integration af drømme
Forvandling gennem selvtillidstræning
Energiterapi
Den udvidede bevidsthedsmodel
Forvandling af smertefulde erindringer (traumer)
Forvandling af COEX-systemer (Regressionsterapi)
|
Forvandling gennem
at integrere projektioner
Sindet har en indbygget og automatisk tilbøjelighed at projicere, dvs. at se følelser,
personlighedsegenskaber osv., som i virkeligheden er sindets egne, uden for
sig selv - som om de kom fra omverdenen.
Vi oplever måske, at andre er vrede på os, mens der er i virkeligheden
er tale om, at vi selv er vrede på andre! Vreden er undertrykt i os selv - og derfor projicerer vi den ud. Et andet eksempel er, at vi oplever,
at andre stiller krav til os, hvor der i virkeligheden er tale om, at vi
stiller krav til os selv.
Der kan også være tale om personlighedsegenskaber hos andre,
vi ikke ser som vores egne, og som vi derfor stærkt beundrer eller
tager afstand fra:
"Hvor er du klog!", eller
"Så dygtig bliver jeg aldrig!", eller
"Hun er dog forfærdelig til at bagtale andre mennesker, synes
du ikke?"
Der kan også være tale om indre idealbilleder af kvinden ("anima")
eller manden ("animus"), der projiceres ud på konkrete, knap så
ideale kærlighedspartnere.
Eller det kan være vores indre visdom, der projiceres ud på
guider, mestre, guruer, osv.
At tage projektioner på andre tilbage
Projektioner kan erkendes, tages tilbage og integreres i GT. Dette
gøres ved at lade forvandleren rollespille projektionen fuldt og helt. F.eks. at spille en ond person, en heks, en guru, en berømt politiker, en dygtig person, en dum gås, en hadefuld person osv. helt og fuldt.
Fremgangsmådem kræver, at guiden aktiverer sine evner som teaterinstruktør
og får personen til at gå op i rollespillet af projektionen
med liv og sjæl. Dette kan blandt andet gøres ved, at guiden
beder forvandleren om at bruge projektionens kropssprog og stemmeføring,
samt ved at få forvandleren til at gentage karakteristiske følelsesladede
sætninger (som under udtryk af kropsimpulser).
Projektioner som "slør"
Hvis det lykkes at føre forvandleren helt ind i "rollen", vil den
energi, der er bundet i projektionen, blive frigjort og være til
rådighed som fri energi. Så vil oplevelsen af omverdenen og
andre mennesker være renset for den forurening, projektionen er.
Lidt af det "slør", der er over omverdenen, forsvinder.
En sådan "rensning" må siges at være en stor fordel,
hvad enten der f.eks er tale om, at vi har overidealiseret en anden
person og tror, at vedkommende er i besiddelse af uendelig visdom og kærlighed,
eller om at vi hader et helt overdrevent negativt farvet billede af et
andet menneske.
Positive projektioner har på trods af deres tilsyneladende
skønhed den store ulempe, at de altid fører til skuffelse,
når modtageren af projektionen ikke lever op til fantasibilledet.
Hvis vi selv er udsat for andres projektioner, og vi enten
ikke kan leve op til deres fantastiske forventninger, eller vi får
vreden mod deres negative fantasibillede i hovedet, vil vi helt sikkert værdsætte,
at de trækker disse projektioner tilbage!
Positive projektioner som gaver
Men projektioner er ikke kun noget uønsket, ikke bare en "forurening" af
vores oplevelse af omverdenen, som vi skal se at få renset væk
for at se mere klart.
Projektionerne er også gaver.
Projektionerne viser os nemlig - som i et spejl - vores egne muligheder
og talenter.
De positive egenskaber, vi oplever som så attråværdige
hos andre, og som giver anledning til f.eks. misundelse, beundring
eller forelskelse, er vores egne iboende muligheder, der kan udvikles.
Ofte opleves disse muligheder først som fascination af "det
gode" hos andre.
Denne udvikling af forvandlerens muligheder gennem tilbagetrækning
af positive projektioner overlapper í høj grad brugen af
positive bekræftelser. Hvis vi ser en anden som smuk, siger
vi f.eks. når vi rollespiller denne person i GT: "Jeg er smuk!"
Positive projektioner indeholder tre sæt følelser
Projektioner på en anden, der opleves som et menneske som besidder positive egenskaber, indeholder i virkeligheden tre sæt følelser:
- Følelserne i forvandlerens egen identitet, nemlig at forvandleren føler at han eller hun selv mangler de egenskaber, der er så beundringsværdige hos den anden.
- Den anden person opleves som i besiddelse af f.eks. styrke, skønhed, dygtighed, gå-på-mod osv.
- Og denne situation fører så igen til, at forvandleren får typiske projektionsfølelser
over for den anden, f.eks. beundring, misundelse eller forelskelse. Misundelse er som bekendt en følelse, mange mennesker nødig indrømmer, men hvis forvandleren i GT er ærlig nok til at komme frem med alt det, han eller hun er misundelig på hos andre, har guiden en enstående god platform for at hjælpe forvandleren til at trække projektionerne hjem og udvikle de misundte egenskaber hos sig selv!
Negative projektioner er også gaver
Det kan måske være vanskeligere at forstå, at negative
projektioner
på andre også indeholder gaver. Hvad skulle der dog være
positivt i at trække sine projektioner tilbage på et dumt svin?
Selv at blive et dumt svin?
Nej, selvfølgelig ikke, men miraklet er, at "ondskaben" gemmer
forvandlerens egen
styrke, der frigøres ved at trække
projektionen tilbage. Et yderst vigtigt princip i GT er at kikke nøje efter,
hvor forvandlerens styrke ligger begravet. Styrken ligger ofte begravet i de personer (eller tilstande), han eller hun finder overvældende og føler sig som offer for.
Den grundlæggende metode består i ganske enkelt at lade
forvandleren rollespille det eller den, der overvælder, og mobilisere al den kraft,
der ligger gemt hér.
Negative projektioner indeholder tre sæt følelser
Projektion på en person, der opleves negativt, indeholder
- som også positive projektioner - tre sæt følelser, f.eks:
- Forvandlerens egenidentitet, nemlig at forvandleren føler at han eller hun selv er et pænt og ordentligt menneske, der skam ikke rummer
agression og had.
- Den anden person opleves som hadefuld og aggressiv.
- Og dette fører igen til at forvandleren har nogle typiske "projektionsfølelser"
over
for den anden, måske frygt, foragt, skyldfølelse eller sårethed.
I hvert tilfælde føler forvandleren sig som offer - den styrke, forvandleren faktisk besidder, er bundet i projektionen.
Men tro nu ikke, at det er let at få forvandlere til at erkende, at
det, de så klart oplever som "derude", i virkeligheden er en del
af dem selv.
Problemerne i denne forbindelse findes for det første
i guiderne, der er tilbøjelige til at overse, at der er overhovedet er tale om projektioner. Guiderne er derfor tilbøjelige til kun at arbejde med forvandlerens følelser
over for projektionen (f.eks. frygt eller moralsk indignation).
For det andet er der mange forvandlere, der vil betakke sig for at udleve
de "onde" følelser, der er bundet i negative projektioner, og som
bestemt hellere vil fortsætte med at se dem som "noget derude".
Hvis disse to forhindringer ryddes af vejen, er færdigheden integration af projektioner
den hurtigste genvej til forvandling af negative følelser og overbevisninger, jeg kender - den kan føre til næsten magiske forvandlinger i lyntempo
Men det er bestemt en fremgangsmåde for viderekomne!
At tage fremmedgjorte personlighedsdele tilbage
Denne fremgangsmåde, hvor man bevidst identificerer sig med noget, der ikke umiddelbart
opleves som "mig" men som noget "fremmed", ja måske endda fjendtligt,
kan ikke bare anvendes på personer i omverdenen.
De fjendtlige og fremmede dele findes nemlig også inden for selvets
og kroppens grænser!
Man oplever i dette tilfælde, at man består af flere
forskellige personlighedsdele, f.eks: "Jeg" kan ikke fordrage "mig
selv", når jeg ...... (udfyld selv prikkerne). Hvad er det for
et "jeg", der kan afsky hvilken "mig selv"?
Denne type spaltninger, hvor én del af personligheden bedømmer, vurderer og iagttager en anden del, dukker ofte spontant op i GT. Den færdighed der består i at tage projektioner tilbage, er i denne sammenhæng et fint redskab for forvandleren. Den kan bruges til at tage de personlighedsdele "tilbage",
som han eller hun ikke umiddelbart identificerer sig med.
Guiden beder forvandleren om at spille den del af personligheden, som
forvandleren (lige nu) føler som "fremmed", dvs. ikke "er". Hvis forvandleren
f.eks. hader sig selv, når han eller hun optræder underdanigt, bliver
den pågældende bedt om at spille underdanig helt og fuldt, uden reservationer. Her kan guiden eventuelt lave et helt teatershow ved at inddrage andre, der spiller undertrykkere,
som forvandleren kan spille underdanig overfor. Forvandleren vil, ved fuldt ud
at rollespille den foragtede og uønskede personlighedsdel, meget ofte
opdage den styrke, der er i den uønskede del.
Guiden kan i denne forbindelse instruere forvandleren i at sige:
"Jeg er ...... (uønsket personlighedsegenskab), og jeg
nyder det!", f.eks.: "Jeg er egoistisk, og jeg nyder det!" Ved at gå helt og fuldt ind i at spille den negative "underpersonlighed" frigøres den bundne energi fra denne del og forvandles mirakuløst til fri energi og boblende glæde!
Negative projektioner på fremmedgjort personlighedsdel
Modstridende "underpersonligheder" har også den egenskab, at forvandleren ikke alene rummer to dele,
men disse to dele også har følelser over for hinanden:
- Forvandleren føler sig i sin "egentlige" identitet som ikke-egoistisk, men
- en "anden" del eller underpersonlighed handler eller føler egoistisk, hvilket
- fylder den "egentlige" identitet med had, foragt, skyldfølelse
eller moralsk forargelse over for "synderen". Sådanne følelser over for uvorne underpersonligheder kaldes så måske"selvhad" eller
"selvforagt".
Eksempel, hvor jeg selv var guide
Jeg husker tydeligt et GT-forløb, hvor jeg udførte akut GT på
en kvinde, der var i kraftigt følelsesmæssigt oprør,
fordi hendes mand, som hun var meget tæt - og monogamt - knyttet
til, lige var gået med en anden kvinde (oven i købet for øjnene
af et større antal tilskuere) for at være seksuelt sammen
med hende.
Umiddelbart ville man måske tro, at situationen inviterede til
ganske enkelt at være rasende på manden, åbent jaloux
eller blot ked af det. I stedet var hendes reaktion et karakteristisk eksempel
på fænomenet "fraspaltede personlighedsdele". Hendes hovedproblem,
som hun formulerede det for mig, var, at hun ikke ville tillade sig at
have den jalousi, som hun samtidig følte meget stærkt. Hun
følte, at det var egoistisk af hende at være jaloux. Og egoistisk
- det ville hun i hvert tilfælde ikke være!
Efter at have forstået situationen, gik jeg uden videre i gang med at anvende fremgangsmåden projektionstilbagetrækning.
Jeg bad hende om at sige sætningen: "Jeg er egoistisk, og jeg
nyder det!" (Hun var tysker, så faktisk sagde hun: "Ich bin egoistisch und Ich geniesse es!" ) igen og igen, og opfordrede hende til at lade alle følelser og kropsudtryk,
som denne sætning fremkaldte, udvikle sig frit. Dette førte til, at hun gik
ind i en fascinerende blanding af hvæsende vrede, nydelse af egen
styrke og seksuelt prægede bevægelser af hofteområdet.
Eftersom der var tale om et kortvarigt reparations-GT forløb,
lod vi det blive ved det, men hun gik fra forløbet meget styrket
og lidt opløftet, selvom hun selvfølgelig stadig var lidt
nervøs for at skulle konfrontere sin mand efter episoden.
"Overdommer"-følelser
Efter at have spillet den "uønskede" del (i dette eksempel den
"egoistiske"), får guiden forvandleren til at spille sit selvhad
og selvfordømmelse helt ud. Forvandleren vil så opdage, at der ligger
utrolige mængder af styrke og livsenergi bundet i "overdommer-rollen",
og at der er en enorm nydelse forbundet med at leve vreden og fordømmelsen totalt ud.
Guidens problem ligger helt klart i, at det bryder med de fleste
forvandleres selvopfattelse at gå ind i disse overdommer-følelser,
der ofte har et dæmonisk, sadistisk eller fascistisk kommanderende
præg. Derfor sætter forvandlerne af og til hælene i og
vil ikke vedkende sig, at noget sådant skulle findes i deres sind,
og de ønsker i hvert tilfælde ikke et nærmere bekendtskab
med det!
Men det er kun den bevidste gennemlevelse - gen-integrationen - af disse "fremmede"-elementer i personligheden, der kan give forvandleren hans
eller hendes styrke og helhed tilbage.
Endemålet for rollespillet af de forskellige stridende personlighedsdele er sammensmeltningen
af de energier, der før var bundne i spaltningen, men nu er frisatte.
Dette frigør
al energien fra begge de to underpersonligheder til total opmærksom væren og spontan handlen i nuet.
Projektions-teater
En metode, der bruger hele gruppens energi under ét til at hjælpe
den enkelte deltager, er "projektions-teater". Dette er en enestående
syntese af GT og teater. En enkelt deltager er "i midten", og resten
af gruppens opgave er at være heppere og hylekor, klappere og begejstrede
tilskuere. Den, der er i midten, går derefter ind i handlinger og
følelsestilstande, som det normalt er svært at leve ud, roller
som han eller hun normalt undgår eller ser som projektioner. Alt
dette sker med åbne øjne og i fuld kontakt med gruppen.
Der kan være
tale om alt - lige fra, at den i midten danser eller synger spontant opfundne
sange for sit publikum, til at vedkommende spiller en frygtelig heks, der
hyler, råber hadefuldt og hvæser af sit publikum, der hujer
og klapper begejstret.
Den der er i midten kan også leve en positiv bekræftelse ud
ved at hævde den med stemme og krop over for gruppen, f.eks. ved
at stå og råbe "Jeg er helt fantastisk, jeg er bare skidegod!" eller lignende bekræftelser.
Hvis personen i midten virker sikker på sig selv og allerede har ret nemt ved at udtrykke et positivt billede af sig selv over for publikum, kan
gruppen på en legende måde få vedkommende endnu længere
ind i sin "rolle" ved at give ham eller hende modstand og modsige
bekræftelsen.
Dygtigt ledet kører et sådant projektions-teater på
et højgearet energiniveau, og stemningen kan hurtigt komme til at ligne en børnehaves
kaos af følelser, sjov og latter. De fleste forvandlere kommer efter bare fem eller
ti minutter i midten ud med følelser af øget energi og glæde.
Opmærksomheden og opmuntringen fra en hel gruppe virker bare fantastisk stærkt!
Psykosomatiske problemer
Det "fremmede" i os kan også tage form af psykosomatiske symptomer.
Der er tale om et helt spektrum fra akutte og/elller lette
fysiske fornemmelser (f.eks. hjertebanken) til ubehagelige smerter i kroppen (f.eks. kroniske muskelspændinger), ja endda om egentlige sygdomme, hvor den følelsesmæssige vanskeligheder er en del af billedet.
For at undgå enhver mulighed for misforståelse skal denne metode ikke anvendes som et alternativ til medicinsk behandling, hvor en sådan behandling er påkrævet. GT færdigheder skal anvendes før under og efter et medicinsk behandlingsforløb for at tage sig af de stærke følelser og overbevisninger, der er knyttet til sygdommen.
Der kan være indsigter på flere niveauer i, at kropslige symptomer kan have følelsesmæssige
komponenter, der skal håndteres:
Symptomerne som følelsesmæssigt
betingede "fremmedelementer"
Det første niveau af indsigt er en diffus forståelse af, at vi får psykosomatiske symptomer, når vi er stressede, undertrykker smertefulde følelser, er i svære livssituationer osv.
På dette niveau forstår man stadigvæk symptomet som noget "fremmed", der skal bekæmpes og udryddes, men nu med sindet som redskab. Et eksempel på "psykologisk udryddelse" er de kræftbekæmpelsesmetoder, der lader patienterne visualisere,
at kroppens immunforsvar destruerer kræftcellerne, eller at små
riddere med sværd og rustning gør det.
En anden meget anvendt metode der tilhører dette forståelsesniveau er at bruge bekræftelser
mod symptomerne i stil med "Jeg Klaus er sund og rask, alle mine organer
fungerer perfekt".
Anvendelsen af bekræftelser og visualisering direkte mod symptomerne kan øge forvandlerens indre spaltning, fordi de budskaber og
undertykte følelser, der "banker på" gennem symptomet, derved
måske overhøres eller yderligere fortrænges.
Derfor bør visualisering og bekræftelser ved psykosomatiske
symptomer ikke stå alene, men skal kombineres med dyberegående
udforskning og forvandling af de energier, der er bundet i symptomet.
Hvordan dette gøres i GT beskrives nedenfor.
Symptomerne som følelsesmæssig appel
Et andet forståelsesniveau er erkendelsen af, at symptomerne har
en social funktion ved at fremkalde opmærksomhed, sympati,
medlidenhed, eller at de bruges til at undskylde sig med, fremkalde skyldfølelse i andre,
straffe dem eller holde på dem. Det er dette forståelsesniveau,
der i psykoanalysen er blevet kaldt for
sekundærgevinst
I princippet er denne forståelse korrekt, men faren ved denne indsigt er, at guiderne bruger den til at moralisere med og mener at
kunne helbrede symptomet ved at påpege, at forvandleren (ubevidst) "bruger" det til selv at opnå fordele. Moralisering kan forværre situationen,
føje spot til skade og fremkalde skyldfølelse hos forvandleren
over at være syg, uden at symptomerne derved helbredes.
En ret udbredt holdning er, at familie og venner bør nægte
at give en person de sekundærgevinster, den pågældende appelerer om at få, fordi
sympatien og opmærksomheden så blot vedligeholder symptomerne.
Det, der fuldstændig overses her, er, at sygdom kan ses som en appel
om kærlighed, ømhed, kropskontakt, sex, opmærksomhed,
kontakt, liv, meningsfylde i tilværelsen osv., og at de bagved
liggende behov er ægte og naturlige menneskelige behov, som der i sig selv intet galt eller forkert er ved!
Den bedste måde at forholde sig til andre menneskers appel om sekundærgevinst er paradoksalt nok i et GT-forløb at tage fuldstændig
parti for appellen om sekundærgevinst! Guiden får i GT-forløbet forvandleren til at gå helt ind
i det appellerende aspekt af symptomet. Derved kommer forvandleren direkte i kontakt
med de bagved liggende ægte behov og kan føle og udtrykke
dem uden at bruge sygdomssymptomet som "mellemled".
F.eks. kan forvandleren nå frem til at sige: "Giv mig kærlighed!" eller "Jeg vil have opmærksomhed!" Det er en forvandling af sekundærgevinst-energien, der finder sted inden for rammerne af et GT-forløb. Det er ikke noget der kræver at guiden eller andre GT'ere skal tilfredsstille forvandlerens ægte behov. Men hvis et menneske kommunikerer til sin ægtefælle: "Jeg har brug for din kærlighed og omsorg!" ændres situationen radikalt i forhold til, hvis dette menneske kommunikerer det ægte behov for nærhed gennem et psykosomatisk symptom.
Symptomerne som bundne følelser/energi
Det dybeste - men også sværest forståelige - niveau
af indsigt i symptomernes natur er, at de er bundet energi, bundne følelser - der er intense uaccepterede og fortrængte følelser knyttet til dem: Undertrykt sorg, undetrykt vrede eller undertrykt sex osv. (Det er denne symptomdannelses-mekanisme der i den klassiske psykoanalyse blev beskrevet som "primærgevinst")
En forvandling, der skal nå dette niveau, må nødvendigvis
frigøre de følelser og den energi, der er bundet i symptomet.
GT-fremgangsmåden består her i, at guiden får
forvandleren til at rollespille det kropslige symptom fuldt ud, give symptomet
stemme og lade det plage forvandleren.
F.eks: "Jeg er en hovedpine, jeg dunker og hamrer i hovedet på dig og driver dig til vavid, hæ hæ!"
Denne fremgangsmåde kan føre til, at symptomet
forvandles til den oprindelige energi og de oprindelige følelser, der ligger
bundet i det.
Forvandlingsprocessen gør, at forvandleren fuldstændigt forlader offerrollen. Det kræver dog, at forvandleren er villig til fuldt ud at identificere sig med det
sadistiske og plagsomme symptom, der ofte indeholder undertrykte følelser, som mange forvandlere betakker sig for at konfrontere, f.eks. intenst raseri, had osv. Negativ projektion ind i egen krop (psykosomatisk problem)
En forvandler føler sig som et "offer" for et psykosomatisk symptom, i dette tilfælde en ring af spændinger omkring brystet, der
blokerer åndedrættet.
Også her er der tale om hele tre sæt
følelser nemlig:
- "Jeg"-identitetens offerfølelse, "patientrollen".
- Symptomet"= følelsen af en ring omkring brystet.
- Følelsen over for ringen: "Dumme spænding, gå
væk".
Muskelpanseret
Beskrivelserne af GT-forvandling af psykosomatiske symptomer
gælder også kroppens spændinger. Muskelspændinger,
der holder igen på følelser og energi, er også selv bunden
energi. Der sidder en masse værdifuld kraft og styrke i de spændinger,
som holder følelserne tilbage. "Panseret" er lige så meget
en del af forvandlerens helhed som de impulser og følelser,
det holder igen på.
Derfor gælder det med denne færdighed om - eventuelt i kombination med direkte kropsindgreb (se kapitlet om krop og åndedræt i GT)
- at integrere de bundne energier både i spændingerne og i de energier, spændingerne holder på.
Hvis man bare fjerner spændingerne mekanisk - f.eks. ved kraftig massage af området - kan man gøre forvandleren en bjørnetjeneste - den styrke, der er bundet i spændingerne integreres ikke, og de frisatte følelser farer ubearbejdede rundt i sind og krop.
Der er en klar sammenhæng mellem muskelpanserets binding af undertrykte energier og sindets tilbøjelighed til at projicere
disse energier ud på omverdenen.
Ved GT-forvandling er det særdeles vigtigt at være
klar over, at der kan frigøres energier fra muskelpanseret uden
at de bevidst bliver integreret af forvandleren. Det vil sige, at forvandleren ikke erkender, at det er hans eller hendes egne energier. Sådanne "ejerløse" energier
vil have en tendens til at vise sig som projektioner på omverdenen.
Et eksempel kunne være en mand, der har en masse
vrede bundet i kropspanseret, men som har den selvopfattelse, at
han ikke kan/bør blive vred. En mekanisk massage af de muskelgrupper, der rummer eller holder på vreden
kan medføre, at forvandleren i stedet oplever, at andre mennesker
pludselig begynder at rette en masse vrede mod ham. Det virker uforståeligt for den pågældende - hans selvopfattelse er jo, at han er et sødt og rart menneske, der ikke rummer vrede! Men andre mærker de frisatte energier hos den pågældende og reagerer på dem! Faktisk er det et meget stærkt erkendelsesredskab at begynde at se på omverdenens reaktioner, (og jeg mener både andre menneskers og alt andet), når man skal finde ud af, hvad man selv rummer af ubevidste negative følelser og overbevisninger! Omverdenen har nemlig en tendens til at spejle dem via hændelser, der umiddelbart virker som om, de "ikke har noget med mig at gøre."
Et andet eksempel på fænomenet kunne være, at massage, der har løsnet seksuelle blokeringer, ikke fører
til, at forvandleren erkender selv at have disse seksuelle energier,
men i stedet føler sig ubehageligt seksuelt efterstræbt af andre.
Denne noget uheldige virkning af kropspåvirkninger uden forvandling og integration af de frisatte energier kan kaldes "at være
halvt i kontakt med sine følelser". Forvandlingen af de nyligt frigjorte
følelsesenergier sker da ved at trække disse projektioner tilbage og integrere dem.
Sammenhængen mellem opløsningen af kropslige blokeringer
og tilbagetrækning af projektioner kan f.eks. ses i GT-eksemplet
"Drømmen om den onde styrmand"
"Overføring" på guiden i GT
En meget speciel udgave af projektionsfænomenet er det, der i psykoanalysen kaldes "overføring". forvandlere kan sommetider "overføre"
(projicere) egne indre problematikker ud på guiden og så
at sige udspille egne indre konflikter med guiden som modpart. I traditionel psykoanalyse lader man overføringen udfolde sig uhæmmet for at kunne "analysere"
den. Vi har i GT den stik modsatte holdning til overføring! Vi ser overføring
som noget decideret negativt, der bør undgås og "tages i opløbet",
før den overhovedet får lov til at udvikle sig. Vi anser GT-forvandling for at være en indre proces i forvandleren og guiden for at være en neutral hjælper i forvandlingsprocessen.
For det første forhindres udviklingen af overføring i GT
gennem guide-rotation. Forvandleren har mange guider at vælge imellem. Forvandleren er ikke specielt afhængig af én bestemt guide.
For det andet arbejder vi med metoder, hvis formål det
er at rense sindet for projektioner. Vi arbejder med færdigheder, hvor forvandleren tager den energi tilbage, som han eller hun ellers ville projicere ud på guiden, og forvandler den.
Endelig har både guide og forvandler den fordel, at de vanskeligheder og den
"overføring", der måtte udvikle sig mellem enkeltpersoner kan "appelleres" til
andre tilstedeværende GT-ere, hvorved der opstår et bredere perspektiv på
eventuelle vanskeligheder.
Eksempel på håndtering af overføring
Følgende oplevelse, en 40-årig kvinde havde på et
grundkursus i GT, kan tjene til at illustrere problemet med overføring
på guiden og håndteringen af dette i GT.
Den viser, hvordan en ganske enkel øjenkontakt-øvelse
afslører projektionen med dens smertefulde følelsesmæssige
indhold og derefter fører til forvandling af den undertrykte
følelse i GT-forløbet.
Læg nøje mærke til, hvordan det er nødvendigt for forvandleren
at skifte til en neutral guide for at forvandle projektionen,
også selvom forvandleren allerede har gennemskuet sin projektion.
I forbindelse med holddannelse til observeret GT i trepersoners-grupper (se grundkursus-kapitlet) opstod der det problem, at forvandleren ikke følte lyst til at have Peter
som guide. Irene var den tredie person i gruppen:
"Mine grunde til ikke at ville have Peter som guide var nok
flere, vel først og fremmest min oplevelse af ham fra fælles
opsamling, når han fortalte om forløb, hvor han havde været
guide eller observatør i forløb, som jeg ikke havde været
med til.
Jeg fik en oplevelse af, at han fortolkede og ugyldiggjorde og var meget styrende, men det kan være projektion?!
På grund af de andre ting, nemlig: at han er mand, at han er en
hel del ældre end mig (de to ting har han dog tilfælles med
min kæreste!), og ikke mindst måske at han er læge -
! hvad der fik mig til at mene, at han havde svært ved ikke at hænge
fast ved at optræde som autoritet.
Under det forløb hvor jeg var guide, eller i alfald ved opsamlingen
af den bagefter, os tre alene, forsvandt alle følelser af, at Peter
skulle være styrende, opføre sig som autoritet, ugyldiggøre
m.v. - tværtimod, oplevede jeg ham som meget accepterende, og følsomt
og præcist registrerende og med fuld respekt for andres oplevelse
d.v.s. hér min oplevelse og specielt Irenes oplevelse. Irene var
jo forvandler, derfor interesserede jeg mig mest for, at hun blev respekteret!
Jeg husker ikke, hvornår jeg skiftede mening angående at
have Peter som guide, om det var allerede om lørdagen, eller
det først var søndag morgen - men jeg husker, da jeg søndag
morgen gik ned ad trappen til kælderen i centeret, at jeg stadig
ikke havde taget den endelige beslutning - jeg husker, at der var stærke
følelser, som jeg ikke rigtig vidste, hvad var, og en følelse
af at det her var en chance, at min følelse af angst og utryghed
og ....... ja! egentlig følelse af modstand, måske netop kom
af, at her var der noget, der var tæt på, at der faktisk var
en sandsynlighed for, at der ville ske noget - ! Så stik imod alle
aftaler sagde jeg, at jeg gerne ville have Peter som guide. - Eller:
Jeg tror, jeg sagde, at jeg ville prøve, og at det måske
ikke gik, og at så måtte Peter og Irene bytte roller - ? -
jeg husker det ikke helt præcist.
Jeg havde tænkt mig, at jeg ville arbejde med mit forhold til
min kæreste. Jeg ville starte med at sidde stille med øjenkontakt
og intet andet, for ligesom at mærke efter, hvordan jeg havde det
med Peter - !? - eller for at etablere kontakt måske nærmere
- !? - Vi sad sådan i tyve minutter. Det var slet ikke min mening,
at det skulle vare så længe, men ...... det var ligesom ikke
nok for mig ...... eller jeg blev så optaget af det, at jeg ikke
ville eller kunne stoppe.
På et tidspunkt begyndte tårerne at løbe ned ad kinderne
på mig - Peters ansigt forandrede sig, eller/og forsvandt. D.v.s.
det forandrede ikke rigtigt udseende bortset fra noget ensfarvet strukturløst
gråt, der kom ind over det - det var min oplevelse, mine følelser,
der skete noget med - jeg så min fars ansigt i Peters ansigt - min
fars ansigt, som jeg husker det fra de sidste seks år, han levede,
specielt de sidste af de seks år og de sidste dage.
Jeg så min fars forpinthed og smerte, angst og ensomhed i Peters
ansigt (- hans uudtalte skrig om hjælp og gryende accept af at være
ved at dø - projektion ?? -).
Det forvirrede mig noget, at jeg så min far i Peters ansigt, for
jeg ville jo arbejde med min kæreste - det gik op for mig, at nu
var det altså min far. På et tidspunkt skete der så meget
inden i mig, at jeg lukkede øjnene (det var efter tyve minutter).
I øvrigt var Peters oplevelse af øjenkontakten, at det
var en styrkeprøve!! - måske var det !? jeg kan ikke
afvise det, at det måske på et eller andet plan var en styrkeprøve
- en afprøvning af Peter - !? - jeg ved det ikke. Peter har i alfald
haft oplevelse af styrkeprøve.
Jeg var klar over, at jeg måtte have alt det, der var aktiveret
ud
- at jeg måtte sige noget. Jeg sagde vist, at jeg ville lave direkte
tale til min far. Men der skete ikke mere. Jeg sagde til Peter at han måtte
intet sige, så sad jeg et stykke tid, og der skete intet, jeg prøvede
at mærke efter, hvad der blokerede mig og følte utryghed ved,
om Peter ville undlade at blande sig eller sige noget, og sagde igen til
Peter, at han ikke måtte sige eller gøre noget som helst,
han tilkendegav igen, at han var indforstået, og havde heller ikke
hverken sagt eller gjort noget - men det gjorde ingen forskel.
Efter at jeg havde gentaget det fjerde gang, og der stadig ikke skete
noget, bad jeg Peter og Irene om at bytte roller. Men Irene fik samme instruktion
som Peter, måtte intet sige eller gøre. Efter at Peter var
blevet observatør og Irene guide, kom der gang i direkte tale
til min far, som udformede sig som en genoplevelse af specielt de tre sidste
dage af hans liv og af hans død.
Jeg havde det enormt godt efter forløbet, men havde
meget ondt
i nakken og havde hovedpine. Jeg fik massage og healing af Peter på
smerterne og samtidig zoneterapi på fødderne af Irene
Der dukkede en masse følelser og tanker og erindringer op, efter
at jeg kom hjem, det myldrede frem de følgende dage. Skrev meget
om, hvad der dukkede op, og var glad for, at alt det dukkede op, havde
det godt med at have det, som jeg havde det." Er alting projektioner?
Når man opdager at flere og flere oplevelser er projektioner og samtidig opdager evnen til at skabe sin egen virkelighed ved hjælp af bekræftelser, er det store mysterium, der kan melde sig:
"Er alting projektioner?"
Den søgen, der begyndte som en tilbagetrækning af oplagte
enkeltstående projektioner, kan derfor - hvis den føres til bunds - lede til de ældgamle metafysiske spørgsmål:
- Er universet noget, som jeg helt og fuldt har skabt med min egen tankekraft?
- Eller er det fysiske univers noget, der eksisterer uafhængigt
af (min) bevidsthed?
- Er alt, hvad jeg oplever, noget, der er skabt "udefra" - eksisterer Gud?
Forskellige filosofiske og metafysiske skoler - herunder de skoler, der er enige om,
at det gælder om at udvikle sig personligt og spirituelt - har meget forskellige svar på disse spørgsmål.
Op igennem hele menneskehedens historie er alle tænkelige filosofiske
holdninger blevet overbevisende fremført og har hver især fået millioner af tilhængere.
Det, vi med sikkerhed kan sige , er:
Projektioner eksisterer!
og
Tanke- og følelsesenergi skaber effekter i universet!
Svarene på de yderste metafysiske spørgsmål er uløseligt
kædet sammen med en indre søgen, og svarene må komme som personlige erkendelser, ikke som accept af autoriteters eller religioners doktriner.
Lad mig derfor stille dig spørgsmålet:
Er alting projektioner???
Tilbage til menu |
Feedback til forfatteren
Er bogstaverne for små/store?
|