Bogens forside

Grundideerne bag GT

GT's profiler - hvad er specielt for GT?

Hvordan foregår undervisningen?

Forvandling gennem fuld accept: Aktiv lytning

Forvandling via intens kropsopmærksomhed

Forvandling gennem identitetsskift

Forvandling gennem følelsesforløsning: Udtryk af kropsimpulser

Forvandling af forhold til andre:
Direkte tale

Forvandling af negative overbevisninger

Forvandling gennem værdsættelser, positive erindringer og positive fantasier

Forvandling gennem intens opmærksomhed på den ydre verden

Grundregler for Guiden og forvandleren i GT

Hvordan bliver man dygtig til GT?

Grundprincipper for GT-forvandling

Kropstilstand, kosttilskud og GT

Selvforvandling i GT

Videregående
GT-metoder

Forvandling gennem krop
og åndedræt

Forvandling gennem
at integrere projektioner

Forvandling gennem integration af drømme

Forvandling gennem selvtillidstræning

Energiterapi

Den udvidede bevidsthedsmodel

Forvandling af smertefulde erindringer (traumer)

Forvandling af COEX-systemer (Regressionsterapi)

Forvandling gennem
at integrere projektioner

Vi oplever måske, at andre er vrede på os, mens der er i virkeligheden er tale om, at vi selv er vrede på andre! Vreden er undertrykt i os selv - og derfor projicerer vi den ud. Et andet eksempel er, at vi oplever, at andre stiller krav til os, hvor der i virkeligheden er tale om, at vi stiller krav til os selv. 

Der kan også være tale om personlighedsegenskaber hos andre, vi ikke ser som vores egne, og som vi derfor stærkt beundrer eller tager afstand fra:

"Hvor er du klog!", eller

"Så dygtig bliver jeg aldrig!", eller

"Hun er dog forfærdelig til at bagtale andre mennesker, synes du ikke?"

Eller det kan være vores indre visdom, der projiceres ud på guider, mestre, guruer, osv. 

At tage projektioner på andre tilbage

Projektioner kan erkendes, tages tilbage og integreres i GT. Dette gøres ved at lade forvandleren rollespille projektionen fuldt og helt. F.eks. at spille en ond person, en heks, en guru, en berømt politiker, en dygtig person, en dum gås, en hadefuld person osv. helt og fuldt.

Fremgangsmådem kræver, at guiden aktiverer sine evner som teaterinstruktør og får personen til at gå op i rollespillet af projektionen med liv og sjæl. Dette kan blandt andet gøres ved, at guiden beder forvandleren om at bruge projektionens kropssprog og stemmeføring, samt ved at få forvandleren til at gentage karakteristiske følelsesladede sætninger (som under udtryk af kropsimpulser).

Projektioner som "slør"

Hvis det lykkes at føre forvandleren helt ind i "rollen", vil den energi, der er bundet i projektionen, blive frigjort og være til rådighed som fri energi. Så vil oplevelsen af omverdenen og andre mennesker være renset for den forurening, projektionen er. Lidt af det "slør", der er over omverdenen, forsvinder.

En sådan "rensning" må siges at være en stor fordel, hvad enten der f.eks er tale om, at vi har overidealiseret en anden person og tror, at vedkommende er i besiddelse af uendelig visdom og kærlighed, eller om at vi hader et helt overdrevent negativt farvet billede af et andet menneske.

Positive projektioner har på trods af deres tilsyneladende skønhed den store ulempe, at de altid fører til skuffelse, når modtageren af projektionen ikke lever op til fantasibilledet.

Hvis vi selv er udsat for andres projektioner, og vi enten ikke kan leve op til deres fantastiske forventninger, eller vi får vreden mod deres negative fantasibillede i hovedet, vil vi helt sikkert værdsætte, at de trækker disse projektioner tilbage! 

Positive projektioner som gaver

Men projektioner er ikke kun noget uønsket, ikke bare en "forurening" af vores oplevelse af omverdenen, som vi skal se at få renset væk for at se mere klart.

Projektionerne er også gaver.

Projektionerne viser os nemlig - som i et spejl - vores egne muligheder og talenter.

De positive egenskaber, vi oplever som så attråværdige hos andre, og som giver anledning til f.eks. misundelse, beundring eller forelskelse, er vores egne iboende muligheder, der kan udvikles.

Ofte opleves disse muligheder først som fascination af "det gode" hos andre.

Denne udvikling af forvandlerens muligheder gennem tilbagetrækning af positive projektioner overlapper í høj grad brugen af positive bekræftelser. Hvis vi ser en anden som smuk, siger vi f.eks. når vi rollespiller denne person i GT: "Jeg er smuk!"

Positive projektioner indeholder tre sæt følelser

Projektioner på en anden, der opleves som et menneske som besidder positive egenskaber, indeholder i virkeligheden tre sæt følelser:

• Følelserne i forvandlerens egen identitet, nemlig at forvandleren føler at han eller hun selv mangler de egenskaber, der er så beundringsværdige hos den anden.
• Den anden person opleves som i besiddelse af f.eks. styrke, skønhed, dygtighed, gå-på-mod osv.
• Og denne situation fører så igen til, at forvandleren får typiske projektionsfølelser over for den anden, f.eks. beundring, misundelse eller forelskelse. Misundelse er som bekendt en følelse, mange mennesker nødig indrømmer, men hvis forvandleren i GT er ærlig nok til at komme frem med alt det, han eller hun er misundelig på hos andre, har guiden en enstående god platform for at hjælpe forvandleren til at trække projektionerne hjem og udvikle de misundte egenskaber hos sig selv!

Negative projektioner er også gaver

Det kan måske være vanskeligere at forstå, at negative projektioner på andre også indeholder gaver. Hvad skulle der dog være positivt i at trække sine projektioner tilbage på et dumt svin? Selv at blive et dumt svin?

Nej, selvfølgelig ikke, men miraklet er, at "ondskaben" gemmer forvandlerens egen styrke, der frigøres ved at trække projektionen tilbage. Et yderst vigtigt princip i GT er at kikke nøje efter, hvor forvandlerens styrke ligger begravet. Styrken ligger ofte begravet i de personer (eller tilstande), han eller hun finder overvældende og føler sig som offer for.

Den grundlæggende metode består i ganske enkelt at lade forvandleren rollespille det eller den, der overvælder, og mobilisere al den kraft, der ligger gemt hér. 

Negative projektioner indeholder tre sæt følelser

Projektion på en person, der opleves negativt, indeholder - som også positive projektioner - tre sæt følelser, f.eks:

• Forvandlerens egenidentitet, nemlig at forvandleren føler at han eller hun selv er et pænt og ordentligt menneske, der skam ikke rummer agression og had.
• Den anden person opleves som hadefuld og aggressiv.
• Og dette fører igen til at forvandleren har nogle typiske "projektionsfølelser" over for den anden, måske frygt, foragt, skyldfølelse eller sårethed. I hvert tilfælde føler forvandleren sig som offer - den styrke, forvandleren faktisk besidder, er bundet i projektionen.

Men tro nu ikke, at det er let at få forvandlere til at erkende, at det, de så klart oplever som "derude", i virkeligheden er en del af dem selv.

Problemerne i denne forbindelse findes for det første i guiderne, der er tilbøjelige til at overse, at der er overhovedet er tale om projektioner. Guiderne er derfor tilbøjelige til kun at arbejde med forvandlerens følelser over for projektionen (f.eks. frygt eller moralsk indignation).

For det andet er der mange forvandlere, der vil betakke sig for at udleve de "onde" følelser, der er bundet i negative projektioner, og som bestemt hellere vil fortsætte med at se dem som "noget derude".

Hvis disse to forhindringer ryddes af vejen, er færdigheden integration af projektioner den hurtigste genvej til forvandling af negative følelser og overbevisninger, jeg kender - den kan føre til næsten magiske forvandlinger i lyntempo

Men det er bestemt en fremgangsmåde for viderekomne! 

At tage fremmedgjorte personlighedsdele tilbage

Denne fremgangsmåde, hvor man bevidst identificerer sig med noget, der ikke umiddelbart opleves som "mig" men som noget "fremmed", ja måske endda fjendtligt, kan ikke bare anvendes på personer i omverdenen.

De fjendtlige og fremmede dele findes nemlig også inden for selvets og kroppens grænser!

Man oplever i dette tilfælde, at man består af flere forskellige personlighedsdele, f.eks: "Jeg" kan ikke fordrage "mig selv", når jeg ...... (udfyld selv prikkerne). Hvad er det for et "jeg", der kan afsky hvilken "mig selv"?

Guiden beder forvandleren om at spille den del af personligheden, som forvandleren (lige nu) føler som "fremmed", dvs. ikke "er". Hvis forvandleren f.eks. hader sig selv, når han eller hun optræder underdanigt, bliver den pågældende bedt om at spille underdanig helt og fuldt, uden reservationer. Her kan guiden eventuelt lave et helt teatershow ved at inddrage andre, der spiller undertrykkere, som forvandleren kan spille underdanig overfor. Forvandleren vil, ved fuldt ud at rollespille den foragtede og uønskede personlighedsdel, meget ofte opdage den styrke, der er i den uønskede del.

Guiden kan i denne forbindelse instruere forvandleren i at sige: "Jeg er ...... (uønsket personlighedsegenskab), og jeg nyder det!", f.eks.: "Jeg er egoistisk, og jeg nyder det!" Ved at gå helt og fuldt ind i at spille den negative "underpersonlighed" frigøres den bundne energi fra denne del og forvandles mirakuløst til fri energi og boblende glæde!

Negative projektioner på fremmedgjort personlighedsdel

Modstridende "underpersonligheder" har også den egenskab, at forvandleren ikke alene rummer to dele, men disse to dele også har følelser over for hinanden:

• Forvandleren føler sig i sin "egentlige" identitet som ikke-egoistisk, men
• en "anden" del eller underpersonlighed handler eller føler egoistisk, hvilket
• fylder den "egentlige" identitet med had, foragt, skyldfølelse eller moralsk forargelse over for "synderen". Sådanne følelser over for uvorne underpersonligheder kaldes så måske"selvhad" eller "selvforagt".

Eksempel, hvor jeg selv var guide

Jeg husker tydeligt et GT-forløb, hvor jeg udførte akut GT på en kvinde, der var i kraftigt følelsesmæssigt oprør, fordi hendes mand, som hun var meget tæt - og monogamt - knyttet til, lige var gået med en anden kvinde (oven i købet for øjnene af et større antal tilskuere) for at være seksuelt sammen med hende.

Umiddelbart ville man måske tro, at situationen inviterede til ganske enkelt at være rasende på manden, åbent jaloux eller blot ked af det. I stedet var hendes reaktion et karakteristisk eksempel på fænomenet "fraspaltede personlighedsdele". Hendes hovedproblem, som hun formulerede det for mig, var, at hun ikke ville tillade sig at have den jalousi, som hun samtidig følte meget stærkt. Hun følte, at det var egoistisk af hende at være jaloux. Og egoistisk - det ville hun i hvert tilfælde ikke være!

Efter at have forstået situationen, gik jeg uden videre i gang med at anvende fremgangsmåden projektionstilbagetrækning.

Jeg bad hende om at sige sætningen: "Jeg er egoistisk, og jeg nyder det!" (Hun var tysker, så faktisk sagde hun: "Ich bin egoistisch und Ich geniesse es!" ) igen og igen, og opfordrede hende til at lade alle følelser og kropsudtryk, som denne sætning fremkaldte, udvikle sig frit. Dette førte til, at hun gik ind i en fascinerende blanding af hvæsende vrede, nydelse af egen styrke og seksuelt prægede bevægelser af hofteområdet. Eftersom der var tale om et kortvarigt reparations-GT forløb, lod vi det blive ved det, men hun gik fra forløbet meget styrket og lidt opløftet, selvom hun selvfølgelig stadig var lidt nervøs for at skulle konfrontere sin mand efter episoden. 

"Overdommer"-følelser

Efter at have spillet den "uønskede" del (i dette eksempel den "egoistiske"), får guiden forvandleren til at spille sit selvhad og selvfordømmelse helt ud. Forvandleren vil så opdage, at der ligger utrolige mængder af styrke og livsenergi bundet i "overdommer-rollen", og at der er en enorm nydelse forbundet med at leve vreden og fordømmelsen totalt ud.

Guidens problem ligger helt klart i, at det bryder med de fleste forvandleres selvopfattelse at gå ind i disse overdommer-følelser, der ofte har et dæmonisk, sadistisk eller fascistisk kommanderende præg. Derfor sætter forvandlerne af og til hælene i og vil ikke vedkende sig, at noget sådant skulle findes i deres sind, og de ønsker i hvert tilfælde ikke et nærmere bekendtskab med det!

Men det er kun den bevidste gennemlevelse - gen-integrationen - af disse "fremmede"-elementer i personligheden, der kan give forvandleren hans eller hendes styrke og helhed tilbage.

Endemålet for rollespillet af de forskellige stridende personlighedsdele er sammensmeltningen af de energier, der før var bundne i spaltningen, men nu er frisatte. Dette frigør al energien fra begge de to underpersonligheder til total opmærksom væren og spontan handlen i nuet. 

Projektions-teater

En metode, der bruger hele gruppens energi under ét til at hjælpe den enkelte deltager, er "projektions-teater". Dette er en enestående syntese af GT og teater. En enkelt deltager er "i midten", og resten af gruppens opgave er at være heppere og hylekor, klappere og begejstrede tilskuere. Den, der er i midten, går derefter ind i handlinger og følelsestilstande, som det normalt er svært at leve ud, roller som han eller hun normalt undgår eller ser som projektioner. Alt dette sker med åbne øjne og i fuld kontakt med gruppen.

Der kan være tale om alt - lige fra, at den i midten danser eller synger spontant opfundne sange for sit publikum, til at vedkommende spiller en frygtelig heks, der hyler, råber hadefuldt og hvæser af sit publikum, der hujer og klapper begejstret.

Den der er i midten kan også leve en positiv bekræftelse ud ved at hævde den med stemme og krop over for gruppen, f.eks. ved at stå og råbe "Jeg er helt fantastisk, jeg er bare skidegod!" eller lignende bekræftelser.

Hvis personen i midten virker sikker på sig selv og allerede har ret nemt ved at udtrykke et positivt billede af sig selv over for publikum, kan gruppen på en legende måde få vedkommende endnu længere ind i sin "rolle" ved at give ham eller hende modstand og modsige bekræftelsen.

Dygtigt ledet kører et sådant projektions-teater på et højgearet energiniveau, og stemningen kan hurtigt komme til at ligne en børnehaves kaos af følelser, sjov og latter. De fleste forvandlere kommer efter bare fem eller ti minutter i midten ud med følelser af øget energi og glæde. Opmærksomheden og opmuntringen fra en hel gruppe virker bare fantastisk stærkt! 

Psykosomatiske problemer

Det "fremmede" i os kan også tage form af psykosomatiske symptomer.

Der er tale om et helt spektrum fra akutte og/elller lette fysiske fornemmelser (f.eks. hjertebanken) til ubehagelige smerter i kroppen (f.eks. kroniske muskelspændinger), ja endda om egentlige sygdomme, hvor den følelsesmæssige vanskeligheder er en del af billedet.

For at undgå enhver mulighed for misforståelse skal denne metode ikke anvendes som et alternativ til medicinsk behandling, hvor en sådan behandling er påkrævet. GT færdigheder skal anvendes før under og efter et medicinsk behandlingsforløb for at tage sig af de stærke følelser og overbevisninger, der er knyttet til sygdommen.

Der kan være indsigter på flere niveauer i, at kropslige symptomer kan have følelsesmæssige komponenter, der skal håndteres:

Symptomerne som følelsesmæssigt betingede "fremmedelementer"

Det første niveau af indsigt er en diffus forståelse af, at vi får psykosomatiske symptomer, når vi er stressede, undertrykker smertefulde følelser, er i svære livssituationer osv. 

På dette niveau forstår man stadigvæk symptomet som noget "fremmed", der skal bekæmpes og udryddes, men nu med sindet som redskab. Et eksempel på "psykologisk udryddelse" er de kræftbekæmpelsesmetoder, der lader patienterne visualisere, at kroppens immunforsvar destruerer kræftcellerne, eller at små riddere med sværd og rustning gør det.

En anden meget anvendt metode der tilhører dette forståelsesniveau er at bruge bekræftelser mod symptomerne i stil med "Jeg Klaus er sund og rask, alle mine organer fungerer perfekt".

Derfor bør visualisering og bekræftelser ved psykosomatiske symptomer ikke stå alene, men skal kombineres med dyberegående udforskning og forvandling af de energier, der er bundet i symptomet. Hvordan dette gøres i GT beskrives nedenfor.

Symptomerne som følelsesmæssig appel

Et andet forståelsesniveau er erkendelsen af, at symptomerne har en social funktion ved at fremkalde opmærksomhed, sympati, medlidenhed, eller at de bruges til at undskylde sig med, fremkalde skyldfølelse i andre, straffe dem eller holde på dem. Det er dette forståelsesniveau, der i psykoanalysen er blevet kaldt for sekundærgevinst

I princippet er denne forståelse korrekt, men faren ved denne indsigt er, at guiderne bruger den til at moralisere med og mener at kunne helbrede symptomet ved at påpege, at forvandleren (ubevidst) "bruger" det til selv at opnå fordele. Moralisering kan forværre situationen, føje spot til skade og fremkalde skyldfølelse hos forvandleren over at være syg, uden at symptomerne derved helbredes.

En ret udbredt holdning er, at familie og venner bør nægte at give en person de sekundærgevinster, den pågældende appelerer om at få, fordi sympatien og opmærksomheden så blot vedligeholder symptomerne. 

Det, der fuldstændig overses her, er, at sygdom kan ses som en appel om kærlighed, ømhed, kropskontakt, sex, opmærksomhed, kontakt, liv, meningsfylde i tilværelsen osv., og at de bagved liggende behov er ægte og naturlige menneskelige behov, som der i sig selv intet galt eller forkert er ved!

Den bedste måde at forholde sig til andre menneskers appel om sekundærgevinst er paradoksalt nok i et GT-forløb at tage fuldstændig parti for appellen om sekundærgevinst! Guiden får i GT-forløbet forvandleren til at gå helt ind i det appellerende aspekt af symptomet. Derved kommer forvandleren direkte i kontakt med de bagved liggende ægte behov og kan føle og udtrykke dem uden at bruge sygdomssymptomet som "mellemled".

F.eks. kan forvandleren nå frem til at sige: "Giv mig kærlighed!" eller "Jeg vil have opmærksomhed!" Det er en forvandling af sekundærgevinst-energien, der finder sted inden for rammerne af et GT-forløb. Det er ikke noget der kræver at guiden eller andre GT'ere skal tilfredsstille forvandlerens ægte behov. Men hvis et menneske kommunikerer til sin ægtefælle: "Jeg har brug for din kærlighed og omsorg!" ændres situationen radikalt i forhold til, hvis dette menneske kommunikerer det ægte behov for nærhed gennem et psykosomatisk symptom.

Symptomerne som bundne følelser/energi

Det dybeste - men også sværest forståelige - niveau af indsigt i symptomernes natur er, at de er bundet energi, bundne følelser - der er intense uaccepterede og fortrængte følelser knyttet til dem: Undertrykt sorg, undetrykt vrede eller undertrykt sex osv. (Det er denne symptomdannelses-mekanisme der i den klassiske psykoanalyse blev beskrevet som "primærgevinst")
En forvandling, der skal nå dette niveau, må nødvendigvis frigøre de følelser og den energi, der er bundet i symptomet.

GT-fremgangsmåden består her i, at guiden får forvandleren til at rollespille det kropslige symptom fuldt ud, give symptomet stemme og lade det plage forvandleren. F.eks: "Jeg er en hovedpine, jeg dunker og hamrer i hovedet på dig og driver dig til vavid, hæ hæ!" Denne fremgangsmåde kan føre til, at symptomet forvandles til den oprindelige energi og de oprindelige følelser, der ligger bundet i det.

Forvandlingsprocessen gør, at forvandleren fuldstændigt forlader offerrollen. Det kræver dog, at forvandleren er villig til fuldt ud at identificere sig med det sadistiske og plagsomme symptom, der ofte indeholder undertrykte følelser, som mange forvandlere betakker sig for at konfrontere, f.eks. intenst raseri, had osv. 

Negativ projektion ind i egen krop (psykosomatisk problem)

En forvandler føler sig som et "offer" for et psykosomatisk symptom, i dette tilfælde en ring af spændinger omkring brystet, der blokerer åndedrættet.

Også her er der tale om hele tre sæt følelser nemlig:

• "Jeg"-identitetens offerfølelse, "patientrollen".
• Symptomet"= følelsen af en ring omkring brystet.
• Følelsen over for ringen: "Dumme spænding, gå væk". 

Muskelpanseret

Beskrivelserne af GT-forvandling af psykosomatiske symptomer gælder også kroppens spændinger. Muskelspændinger, der holder igen på følelser og energi, er også selv bunden energi. Der sidder en masse værdifuld kraft og styrke i de spændinger, som holder følelserne tilbage. "Panseret" er lige så meget en del af forvandlerens helhed som de impulser og følelser, det holder igen på.

Derfor gælder det med denne færdighed om - eventuelt i kombination med direkte kropsindgreb (se kapitlet om krop og åndedræt i GT) - at integrere de bundne energier både i spændingerne og i de energier, spændingerne holder på.

Hvis man bare fjerner spændingerne mekanisk - f.eks. ved kraftig massage af området - kan man gøre forvandleren en bjørnetjeneste - den styrke, der er bundet i spændingerne integreres ikke, og de frisatte følelser farer ubearbejdede rundt i sind og krop.

Der er en klar sammenhæng mellem muskelpanserets binding af undertrykte energier og sindets tilbøjelighed til at projicere disse energier ud på omverdenen.

Ved GT-forvandling er det særdeles vigtigt at være klar over, at der kan frigøres energier fra muskelpanseret uden at de bevidst bliver integreret af forvandleren. Det vil sige, at forvandleren ikke erkender, at det er hans eller hendes egne energier. Sådanne "ejerløse" energier vil have en tendens til at vise sig som projektioner på omverdenen.

Et eksempel kunne være en mand, der har en masse vrede bundet i kropspanseret, men som har den selvopfattelse, at han ikke kan/bør blive vred. En mekanisk massage af de muskelgrupper, der rummer eller holder på vreden kan medføre, at forvandleren i stedet oplever, at andre mennesker pludselig begynder at rette en masse vrede mod ham. Det virker uforståeligt for den pågældende - hans selvopfattelse er jo, at han er et sødt og rart menneske, der ikke rummer vrede! Men andre mærker de frisatte energier hos den pågældende og reagerer på dem! Faktisk er det et meget stærkt erkendelsesredskab at begynde at se på omverdenens reaktioner, (og jeg mener både andre menneskers og alt andet), når man skal finde ud af, hvad man selv rummer af ubevidste negative følelser og overbevisninger! Omverdenen har nemlig en tendens til at spejle dem via hændelser, der umiddelbart virker som om, de "ikke har noget med mig at gøre."

Et andet eksempel på fænomenet kunne være, at massage, der har løsnet seksuelle blokeringer, ikke fører til, at forvandleren erkender selv at have disse seksuelle energier, men i stedet føler sig ubehageligt seksuelt efterstræbt af andre.

Denne noget uheldige virkning af kropspåvirkninger uden forvandling og integration af de frisatte energier kan kaldes "at være halvt i kontakt med sine følelser". Forvandlingen af de nyligt frigjorte følelsesenergier sker da ved at trække disse projektioner tilbage og integrere dem.

Sammenhængen mellem opløsningen af kropslige blokeringer og tilbagetrækning af projektioner kan f.eks. ses i GT-eksemplet "Drømmen om den onde styrmand"

"Overføring" på guiden i GT

En meget speciel udgave af projektionsfænomenet er det, der i psykoanalysen kaldes "overføring". forvandlere kan sommetider "overføre" (projicere) egne indre problematikker ud på guiden og så at sige udspille egne indre konflikter med guiden som modpart. I traditionel psykoanalyse lader man overføringen udfolde sig uhæmmet for at kunne "analysere" den. Vi har i GT den stik modsatte holdning til overføring! Vi ser overføring som noget decideret negativt, der bør undgås og "tages i opløbet", før den overhovedet får lov til at udvikle sig. Vi anser GT-forvandling for at være en indre proces i forvandleren og guiden for at være en neutral hjælper i forvandlingsprocessen.

For det første forhindres udviklingen af overføring i GT gennem guide-rotation. Forvandleren har mange guider at vælge imellem. Forvandleren er ikke specielt afhængig af én bestemt guide.

Endelig har både guide og forvandler den fordel, at de vanskeligheder og den "overføring", der måtte udvikle sig mellem enkeltpersoner kan "appelleres" til andre tilstedeværende GT-ere, hvorved der opstår et bredere perspektiv på eventuelle vanskeligheder.

Eksempel på håndtering af overføring

Følgende oplevelse, en 40-årig kvinde havde på et grundkursus i GT, kan tjene til at illustrere problemet med overføring på guiden og håndteringen af dette i GT.

Den viser, hvordan en ganske enkel øjenkontakt-øvelse afslører projektionen med dens smertefulde følelsesmæssige indhold og derefter fører til forvandling af den undertrykte følelse i GT-forløbet.

Læg nøje mærke til, hvordan det er nødvendigt for forvandleren at skifte til en neutral guide for at forvandle projektionen, også selvom forvandleren allerede har gennemskuet sin projektion.

I forbindelse med holddannelse til observeret GT i trepersoners-grupper (se grundkursus-kapitlet) opstod der det problem, at forvandleren ikke følte lyst til at have Peter som guide. Irene var den tredie person i gruppen: 

"Mine grunde til ikke at ville have Peter som guide var nok flere, vel først og fremmest min oplevelse af ham fra fælles opsamling, når han fortalte om forløb, hvor han havde været guide eller observatør i forløb, som jeg ikke havde været med til.

Der dukkede en masse følelser og tanker og erindringer op, efter at jeg kom hjem, det myldrede frem de følgende dage. Skrev meget om, hvad der dukkede op, og var glad for, at alt det dukkede op, havde det godt med at have det, som jeg havde det." 

Er alting projektioner?

Når man opdager at flere og flere oplevelser er projektioner og samtidig opdager evnen til at skabe sin egen virkelighed ved hjælp af bekræftelser, er det store mysterium, der kan melde sig: 

Den søgen, der begyndte som en tilbagetrækning af oplagte enkeltstående projektioner, kan derfor - hvis den føres til bunds - lede til de ældgamle metafysiske spørgsmål: 

• Er universet noget, som jeg helt og fuldt har skabt med min egen tankekraft?
• Eller er det fysiske univers noget, der eksisterer uafhængigt af (min) bevidsthed?
• Er alt, hvad jeg oplever, noget, der er skabt "udefra" - eksisterer Gud?

Forskellige filosofiske og metafysiske skoler - herunder de skoler, der er enige om, at det gælder om at udvikle sig personligt og spirituelt - har meget forskellige svar på disse spørgsmål.

Op igennem hele menneskehedens historie er alle tænkelige filosofiske holdninger blevet overbevisende fremført og har hver især fået millioner af tilhængere. 

Det, vi med sikkerhed kan sige , er:

Svarene på de yderste metafysiske spørgsmål er uløseligt kædet sammen med en indre søgen, og svarene må komme som personlige erkendelser, ikke som accept af autoriteters eller religioners doktriner. Lad mig derfor stille dig spørgsmålet:

Tilbage til menu

Er bogstaverne for små/store?