1 Ekstasens nødvendighed

2 Hvad er ekstase?

3 Ekstase og følelser

4 Ekstase og sex

5 Ekstase og forelskelse

6 Ekstase, yoga og meditation

7 Ekstase dans og kropsorienterede veje

8 Ekstasens farlige profeter  

Kap 5

Ekstase og forelskelse

- gudernes vanvid og dæmonernes fryd
 

Thi to, der elsker hinanden, kan volde hinanden mer ondt
end alle de argeste Fjender, som hævner sig Jorden rundt;

Både den lykkelige og den ulykkelige forelskelse er en projektion!

Både den lykkelige og den ulykkelige forelskelse er højenergi‑situationer, begge med store muligheder for følelsesforvandling og ekstase ‑ hvis de bruges rigtigt!

Lykkelig forelskelse ‑ gudernes vanvid

I only met you just a couple of days ago,
and I know my love for you has no more room to grow.
You only had to smile a little smile,
and in a little while,
I was dreaming recklessly!
I only had to see the sunlight in your hair,
your soft, soft silhoutte to know I'll always care.
Ginny come lately, Ginny come lonely -
I'm in love with you!

Brian Hyland  Ginny come lately, kæmpe 50'er hit

Jeg skriver i kapitlet hér ikke om den modne kærlighed, som forelskelsen i heldige tilfælde udvikler sig til, men om selve forelskelsen.

Den lykkelige forelskelsesrus er som bekendt allerede en ekstatisk lykketilstand ‑ gudernes vanvid, som den er blevet kaldt. Den forvandler alting, hele den forelskedes kropskemi og hjermekemi skifter, omverdenen opleves som ny, livsmod og kærlighed gennemstrømmer ham eller hende.

Hvis læseren har lyst til at læse en blændende beskrivelse af detaljerne i forelskelsens symptomer, udvikling og stadier, kan jeg ikke anbefale nogen bedre bog end Francesco Alberonis Forelskelse og kærlighed (Informations forlag, 1981).

Forelskelsesrusen er vidunderlig ‑ så længe den varer! De skjulte omkostninger betales først langt senere. Forelskelsen er en projektion af alle den forelskedes egne (ubevidste) positive følelser over på den elskede. Den er en projektion af den forelskedes indre idealbillede af det modsatte køn. Og den er en projektion ‑ eller tidsforskydning kunne man snarere kalde det ‑ af de tætte karmiske bånd, der bestod i et tidligere liv mellem de to elskende.

Denne projektion af den forelskedes indre idealbillede af det modsatte køn og tidsforskydningen af det karmiske bånd blander sig i forelskelsen på uigennemskuelig vis.

Omkostningerne ved forelskelsen

Omkostningerne ved forelskelsen ‑ der dog først opleves senere ‑ er:

Den ekstatiske tilstand, den forelskede er i, afhænger ene og alene af den elskedes gensvar. Ekstasen er der kun, så længe der ikke er tale om afvisning. Derimod behøver forelskelsen ikke være aktivt gengældt ‑ "afstandsforelskelser" uden nogen nærmere kontakt med den elskede er som bekendt i høj grad mulige.

Disse afstandsforelskelser er særlig interessante, fordi projektionen i forelskelsen kommer klarere frem, når der indlysende kun er tale om den forelskedes fantasi. Hvis forelskelsen besvares med aktiv afvisning, slår den måske over i alle den ulykkelige forelskelses helvedessymptomer. Hvis den lykkelige forelskelse, som de gamle grækere mente, er gudernes vanvid, er den ulykkelige forelskelse dæmonernes fryd!

Forelskelsen er altså fuld af projektioner, og den forelskede bliver nødvendigvis senere skuffet og desillusioneret, når han eller hun opdager, at den elskede ikke er i besiddelse af alle de fantastiske egenskaber, hun eller han "havde til at begynde med". Efterhånden afsløres mange af disse egenskaber som illusioner, og den elskedes mere besværlige eller usympatiske sider er pludselig mere iøjnefaldende ‑ "hvordan kunne jeg dog være så blind at overse det?"

Lykken er inde i mig

Den yderst simple ‑ og yderst svære ‑ indsigt i forbindelse med forelskelsen er: "Ekstasen og lykken er inde i mig."

 Min elskede er den ydre foranledning, der ændrer min psykobiologiske tilstand til lykke og ekstase. Men det er min krop‑sjæl, der har den mulighed i sig. Den elskede har "trykket på knappen". Men det er mig, det sker med!"

Hvad, der egentlig menes med dette, ville først blive helt tydeligt for den forelskede, hvis han eller hun f.eks. brugte en meditationsteknik, der var kraftig nok til at udløse ekstase og fik vedkommende til at føle sig forelsket i alt og alle: "hver en klippe, hvert et græsstrå, hver en fugl", som Satya Bharti udtrykker det i sin meditationsoplevelse (side 10). Eller hvis den pågældende indtog et psykedelika - f.eks. Ecstasy - der pludselig - som på kommando og uden tilknytning til nogen person - fremkaldte en lykke- og forelskelsesrus.

Mennesker ved, hvis de har været igennem adskillige forelskelsesforløb og enten er endt med ulykkelig forelskelse eller med en modnet accept af den anden, som han eller hun egentlig er, at enhver forelskelse med 100% sikkerhed går over i noget andet ‑ positivt eller negativt.

Den almindelige underforståede holdning til forelskelse er, at det gælder om fuldt ud at nyde forelskelsen, så længe den nu varer ‑ hvem ved, hvornår der kommer en igen ‑ og så tage problemerne bagefter.

Formodentlig er det nødvendigt for et menneske at have gennemlevet en hel del forelskelser, hvor han eller hun bare lod det køre derudad, før interessen for bevidst forvandling og arbejde med forelskelsesenergi opstår.

Det er helt sikkert nemmere at overbevise et menneske, der lider under den ulykkelige forelskelses helvedeskvaler om, at han eller hun har brug for at arbejde med sig selv. Hvis man til den ekstatisk lykkeligt forelskede siger: "Så kammerat, nu er det tid til et GT-forløb!" vil han eller hun sikkert få en mistanke om, at Guiden er ude efter at stjæle den lyksalige tilstand, kurere det guddommelige vanvid og anbringe vedkommende i den sædvanlige halvkedelige og grå hverdagsbevidsthed igen. Og det ser jo ganske givet ud som et dårligt bytte!

Jeg Romeo/Julie er totalt lykkelig og ekstatisk
hvad enten Julie/Romeo elsker mig eller ej!

Men det er heldigvis ikke det, forvandlingsprocessen går ud på. Forvandlingsprocessens mål er absolut ikke at fjerne noget som helst lykke, glæde eller ekstase fra den forelskede! En ægte forvandlingsproces er helt på lykkens, glædens og ekstasens side ‑ som den i øvrigt også er, når der er tale om ulykkeligt forelskede og ikke‑forelskede.

Næh, det drejer sig om at gøre ekstasen personuafhængig eller uden tilknytning for at blive i en mere klassisk yoga‑sprogbrug. At fremkalde en indre tilstand af lige så stor lykke, glæde og ekstase, der ikke er spor afhængig af, om den forelskede bliver genelsket, eller af om den elskede er i nærheden eller ej. At ændre tilstanden til en tilstand, hvor ekstasen, lykken og glæden er en indre psykobiologisk tilstand, der ikke er afhængig af noget ydre.

Hvis man lavede denne sindstilstand til en positiv bekræftelse, ville den komme til at lyde noget i retning af: "Jeg Romeo/Julie er totalt lykkelig og ekstatisk, hvad enten Julie/Romeo elsker mig eller ej!". Og dette er sjovt nok nøjagtig selvsamme bekræftelse, den ulykkeligt forelskede eller svigtede kan bruge mod sin smerte ‑ mere om dette senere i kapitlet.

Tilknytnings‑uafhængig glæde og "narcissisme"

Da jeg har talt med mange om genstandsløs ekstase, er jeg stødt på en del genganger-misforståelser, af hvad den går ud på. En af disse misforståelser, jeg har lyst til straks at forebygge, er den opfattelse, at det er dårligt og asocialt, at det enkelte menneske prøver at gøre sig mere uafhængig af andre i sin glæde og ekstase.

Så bliver han eller hun jo mere ligeglad med andre og lever i sit eget ekstatiske elfenbenstårn, lyder det. Afhængigheden af andres reaktioner ses som noget positivt, og det udlægges som nærmest narcissistisk selvoptaget at arbejde på at gøre glæden, lykken og ekstasen uafhængig af andre menneskers kærlighed og accept.

Men her er der tale om en alvorlig misforståelse! Målet er, at kærligheden, glæden og ekstasen kommer indefra, og det er bestemt ikke en tilstand, der gør mennesker asociale eller "narcissistiske".

Det groft misbrugte modeord narcissisme burde kun betyde, at den pågældendes forhold til andre ikke er præget af interesse for eller kærlighed til dem, men af behovet for selv at blive beundret, bekræftet eller elsket.

En mere tvivlsom udlægning af narcissisme er, at det betyder: "at være forelsket i sig selv", som det vises på de klassiske malerier, hvor unge skønheder af begge køn sidder ved vandkanten eller spejlet og kigger forelsket på sig selv.

Denne afstandtagen fra "at være forelsket i sig selv" indeholder lige under overfladen det dybt menneskefjendske jantelovsprincip: "Du skal ikke tro, du er noget" = "du skal ikke elske dig selv!" Som om det kan lade sig gøre at elske andre uden først at elske sig selv!

I stedet for bekræftelsen af menneskets grundlæggende ret til at acceptere og elske sig selv, er menneskeheden historisk set blevet spist af med en masse religiøse moralpåbud, der springer fundamentet for kærlighed til andre over og forsøger at moralisere den frem.

Kristendommen bør f.eks. straks ansøge Vor Dame m/k om tilladelse til at udvide de ti bud, så det ellevte bud lyder:

11. Du skal elske dig selv af hele dit hjerte og hele din sjæl!

Fra personafhængig til genstandsløs ekstase

Smukke prinsesse, når du bliver kærtegnet, så gå ind i kærtegnene som det evige liv.

Hvor du end finder tilfredsstillelse, ligegyldig i hvilken handling, indse, at dér er det.

Når du fyldes af glæde ved at se en ven, der har været væk længe, så gå ind i denne glæde.

Når der opstår en følelse mod et menneske eller for et menneske, så lad være med at anbringe følelsen på den pågældende, men forbliv centreret.

Fra Vigyana Bhairava (guddommelig Bevidsthed)‑ Shivas 112 meditationsteknikker. Ældgammelt  indisk tantra skrift.

Dermed vil der automatisk ske en forvandling af energien, en tilbagetrækning af energien fra den specielt udvalgte, til en mere genstandsløs følelse, en ekstatisk tilstand i hjertet og sjælen, en indre, i sig selv hvilende, glæde, der breder sig indefra og ud og kommer hele omverdenen til gode.

Hvis nu du, kære læser, sidder og ærgrer dig over ikke lige at være sindssygt forelsket for tiden, kan jeg glæde dig med, at det overhovedet heller ikke er nødvendigt for at bruge denne tantriske forvandlingsteknik! Den kan ganske enkelt bruges i en hvilken som helst situation, hvor et menneske, et dyr, naturen eller en begivenhed fremkalder en stærk følelse af glæde i dig:

Vær - med åbne eller lukkede øjne efter hvad der virker bedst på dig - opmærksom på den indre følelse eller tilstand af glæde. Oplev følelsen og kropsfornemmelsen intenst, og "glem" den ven, det barn, den kat eller det solglimt, der fremkaldte glæden, og gå helt ind i følelsen af glæde.

Hvis glæden eller ekstasen begynder at aftage, så brug igen den ydre foranledning til at fremkalde den.

 Hvis du på denne måde begynder at forvandle alle de glædesøjeblikke, du oplever ved hverdagens såkaldte "små" glæder, bliver du måske forelsket ‑ i hele verden!

Dette er en ældgammel tantrisk forvandlingsteknik. Måske hører du til de mennesker, der, når de læser om tantra, opdager, at de - uden at tænke over det - netop har gået rundt og gjort sådan uden at vide det fjerneste om, at dette var en meditationsteknik.

Det er også muligt bare at huske øjeblikke med glæde, forelskelse og kærlighed eller fantasere sig til dem og dermed fremkalde de tilsvarende følelsestilstande i kroppen ‑ som man så kan bruge ovennævnte teknik på.

Denne teknik ‑ at "opsamle" positiv energi fra erindringer eller fantasier -kaldes i Gensidig Terapi‑systemet for henholdsvis "positive erindringer" og "positive fantasier" Se Gensidig Terapi, bogen.

Ulykkelig forelskelse ‑ dæmonernes fryd

Når kærligheden kalder jer, følg den.
Er dens vej end stejl og stenet.
Og favnes I af dens vinger,
da giv jer hen til den.
Skulle I end såres af det sværd,
som er skjult i dens svingfjer.
Og når den taler til jer, tro den.
Om end dens røst skulle sønderrive jeres drømme,
som nordenvinden forøder havens blomster.

 Kahlil Gibran, i Profeten

I dette afsnit bruger jeg betegnelsen "ulykkelig forelskelse" i en meget bred betydning om de smertelige følelser, der opstår i forbindelse med:

• dem, der bliver afvist af en, de forelsker sig i dem, der er frustrerede over ikke at få, det de ønsker sig fra deres  partner
• dem, der mod deres vilje bliver forladt af deres partner.

Den almindelige sympati, der vises mennesker i disse situationer, og som ofte består i, at vennerne siger: "Hvor er det synd for dig, og han/hun er da også et dumt svin, men han/hun har skam heller ikke fortjent dig" ‑ er ikke nogen særlig hjælp. Selvom skulderklap og venners solidaritet altid er rart, helbreder det ikke smerten ved den ulykkelige forelskelse og sætter ikke den pågældendes energi fri af den ulyksalige binding.

Den lykkelige forelskelsesrus er en chance. Men den ulykkelige forelskelse er faktisk ligeså stor en chance, hvis den ulykkeligt forelskede er så heldig at kende en person, der ved, hvordan han eller hun kan hjælpe, og hvis den ulykkeligt forelskede er villig til at gå totalt ind i og igennem sine smertefulde følelser.

Hvordan man laver terapi på ulykkeligt forelskede

Jeg ejer i min Sjæl en sum af mørke Magter.
Jeg er en Slave af et Sind, som jeg foragter.
Imellem os staar som en Mur en anden Kvinde.
Det hedder aldrig mere Ven. ‑ Det hedder Fjende.
Og jeg vil lade Hadet gro dybt i mit Hjerte
Jeg elsker dig saa dybt, at jeg til Tider tænker:
Gud give, at vi begge laa i Dødens Lænker
Jeg længes saa usigeligt mod dine Læber,
endskønt den drik, de skænker mig, er den der dræber.

 Hulda Lütken Dansk poet (1896‑1946)

Ved ulykkelig forelskelse er det derfor nødvendigt at bruge dybtgående forvandlingsmetoder. En af de ting, der er allermest brug for, når den ulykkeligt forelskede kommer med de kraftige følelser, er følelsesforløsning.

Her kan der f.eks. være tale om det, vi i Gensidig Terapi kalder "direkte tale", dvs. at den ulykkeligt forelskede forestiller sig, at den person, hun eller han er ulykkeligt forelsket i, er tilstede lige her og nu, taler til ham eller hende og hæmningsløst udtrykker alle de ulykkelige følelser. (Læs om direkte taleteknikken i Gensidig Terapi bogen.

Hulda Lütkens digt er et eksempel på denne fremgangsmåde, sat på versefødder - det var nok hendes selvforvandling!

Der er tit tale om særdeles kraftige følelsesudtryk. Det er heldigvis ikke særlig svært at få fat på de stærke følelser, de ligger lige under overfladen. Der kan godt være tale om timevis med direkte tale, der kan være tale om kraftig madrastæskning, og der kan være tale om gråd, så hele rullen med wc‑papir bliver brugt op.

Men den totale forløsning af alle de smertefulde følelser er kun begyndelsen på den forvandlingsprocessen. Næste trin ‑ når overtrykket er taget af smerten ‑ kan være at trække projektioner tilbage på den elskede.

Beundring er projektioner

I følelsen af forelskelse ‑ lykkelig eller ulykkelig ‑ indgår altid følelsen af beundring. Når man beundrer noget, og siger WOW!, er det i virkeligheden en del af sig selv, man beundrer og gerne vil udvikle. Man bliver fascineret over at se denne egenskab eller følelse hos den elskede, og det udløser så følelsen: Hende der/ham der vil jeg have!

Og så er det, at guiden kommer ind i billedet og siger: "Hvad er det, der er så fascinerende ved hende der?"

Lad os nu f.eks. sige, at en (ulykkeligt) forelsket mand svarer: "Ja, hun er bare helt fantastisk god til at være ærlig med, hvad hun gerne vil have. Det er altså lige ved at være provokerende, men jeg kan godt lide, at jeg ved, hvor jeg har hende. Jeg kan godt lide, at hun udtrykker sine følelser så klart og giver udtryk for sine behov."

Disse egenskaber ses altså af den pågældende mand som noget ønskværdigt hos kvinden, som han gerne vil "have fat på" ved at "få hende". Men guiden kender en helt anden metode til at "få fat på" denne attraktive ærlighed og det klare følelsesudtryk. Og det er projektionstilbagetrækning!

Guiden siger derfor noget i retning af: "Sæt dig over og vær hende og sig: 'Jeg udtrykker mine følelser klart, jeg giver udtryk for, hvad jeg har brug for, jeg er ærlig med mig selv.'" Jo mere guiden kan få den forelskede mand til at føle disse attraktive egenskaber som en del af sig selv, des mindre smertefuldt er det at være adskilt fra den kvinde, der "bærer" disse projektioner for ham.

Jo mere, man får den ulykkeligt forelskede til følelsesmæssigt at opleve - hvilket bestemt ikke er det samme som intellektuelt at indse - at de beundrede egenskaber er egenskaber, han eller hun selv mangler for at føle sig hel, og jo mere man kan få den forelskede til at gå ind i at trække disse projektioner tilbage og bevidst udleve disse sider af sig selv, des bedre får han eller hun det. Og jo mindre desperat bliver afhængigheden af og tilknytningen til det menneske, han eller hun er ulykkeligt forelsket i.

Smerten ved adskillelsen fra den elskede stammer fra oplevelsen af kun at kunne få det, der gør en lykkelig fra lige præcis ham eller hende. Og denne følelse er ‑ heldigvis for den ulykkeligt forelskede ‑ en projektion!

Brug forelskelsen, mens den anden er der endnu!

En af chancerne i en forelskelse er, at man kan se egenskaber, man selv mangler, konkret fremvist af den, man er forelsket i. Det menneske, man er forelsket i, har altså ‑ i modsætning til en selv ‑ relativt let ved at udtrykke disse egenskaber. Hvis manden i det ovennævnte eksempel i virkeligheden har brug for at lære at give mere direkte udtryk for sine behov, kan han føle sig tiltrukket af en kvinde, som har let ved at sige: "Jeg vil ha' det og jeg vil ha' det!" og som tør stå ved sine egne behov og følelser.

Hvis man har fundet en sådan "huludfylder", kan man reagere på den måde, at man nøjes med at sige: "Det var dog dejligt at have den her energi i nærheden. Når jeg er sammen med dig, så føler jeg mig meget mere hel!"

Men hvad så, når den anden går, eller forholdet ophører? Så føler man sig revet fuldkommen i stykker! Så kommer den oplevelse, hvor man føler det, som om man har fået revet en arm af, fordi den anden har taget en vigtig del af en selv med sig.

Hvis man er bevidst om projektionerne i et parforhold på et tidspunkt, hvor den anden er der endnu, gælder det faktisk om at trække så megen energi tilbage, man kan, ved at tage den anden som et billede på det, der mangler i en selv og lave projektionstilbagetrækning.

Men der er som sagt en kraftig tilbøjelighed til, at mennesker nyder forelskelses‑ekstasen totalt og først bliver interesserede i hjælp, når de allerede er blevet forladt.

Et menneske har måske været tre år sammen med en bestemt kvinde eller mand, som nu er gået fra dem. Hvis guiden nu bare havde fået fat på den pågældende, mens de var forelskede... Man skulle egentlig trække projektioner tilbage, mens det går godt. Det er en chance, man får på et sølvfad, at udvikle de manglende egenskaber i sig selv ved at have disse egenskaber gående lyslevende rundt ved siden af sig i form af sin partner.

Der er også afsky i fascinationen  

She walks like an angel
talks like an angel,
but she is a Devil in disguise.

 Elvis Presley

Den energi, man skal trække tilbage, kan ikke alene ytre sig som beundring af en, man er forelsket i. Der kan også være tale om en sær blanding af beundring og afsky. Det kræver meget sjæleligt mod at se, at der i fascinationen indgår et vist element af afsky, eller at der er noget ved den anden person, som på en eller anden måde provokerer en.

Faktisk vil der i en hvilken som helst fascination indgå en følelse af noget, man gerne vil nærme sig, og som man føler sig suget hen til, draget af, men som samtidig på en eller anden måde alligevel er ubehageligt.

Lad os holde os til eksemplet med manden, der føler sig tiltrukket af kvinder, der er gode til at række ud og give udtryk for, hvad de vil have. Og lad os endvidere antage, at manden er relativt ubevidst om sine projektioner. Måske vil denne mand så reagere med at blive irriteret over kvindens direkte facon, og sige: "Er hun altså ikke lidt skrap?", eller "sikke dog et rivejern!" ‑ men han vil alligevel være dybt fascineret.

Den dybe forelskelse er altså ikke bare i et eller andet engle‑smukt. Den kan bestemt også indeholde følelsen af, at der er mere dæmoniske energier på spil. Det er nødvendigt som guide at være opmærksom på, at disse projektioner også skal trækkes tilbage for at gøre klienten mere hel.

Guiden skal f.eks. lade manden i dette eksempel gå totalt ind i følelsen: "Jeg er skrap, jeg er et rivejern, jeg kommer bare og tager, hvad jeg vil have ‑ og jeg nyder det!"

Hør, kender jeg ikke dig fra et tidligere liv?

Man møder f.eks. en person, og inden for de første minutter får man denne her mærkelige fornemmelse, der bliver sunget om i kærlighedssange, af at kende den anden enormt godt; måske en følelse af større bekendthed end over for mennesker, man har kendt i mange år.

Fra første stund har man følelsen: "Ham eller hende kender jeg!" Og det er ikke så underligt. Oplevelsen viser sig i dybtgående selvudforskning at bygge på, at man faktisk kender denne person i forvejen. I regression til tidligere liv kan man f.eks. opleve, at man i tidligere liv har været gift, har været elskende, har været mor og søn, har været brødre, har været fjender, har tortureret hinanden eller dræbt hinanden.

Man bliver draget som et møl mod lyset til de mennesker, man har tæt og specifik karmisk tilknytning til. Og de mennesker, man kan blive draget til, er ikke kun nogle, man har elsket, det kan meget nemt være nogle, man selv har svigtet eller slået ihjel i tidligere liv. Det kan være nogle, man selv er blevet sexuelt misbrugt af, eller selv har misbrugt. Det kan være mennesker, man har forfulgt, det kan være nogle, man er kommet bort fra, fordi man under uheldige omstændigheder er blevet revet fra hinanden f.eks. under krig. Der er tale om en følelse af, at her er en person, man ikke kan slippe, man må nødvendigvis leve noget ud med ham eller hende.

Den bitre karmapille og sukkerovertrækket  

Det har været nødvendigt for universet at lave et sukker‑overtræk på de bitre karmiske piller for at lokke mennesker ind i de dybe forhold, der har til formål at gøre karmaen færdig. Så karmaen sukres ved forelskelsen ind i seksuel tiltrækning og dyb fascination - for at få den bitre pille til at glide ned.

Dette kan selvfølgelig se ud som en noget negativ fremstilling, som om forelskelse bare er en honningfælde. Men de forhold og følelser er faktisk nogle, vi skal gå igennem og leve ud, så der er ikke tale om, at der sker noget dårligt.

Hvis ikke man var blind for, hvad det egentlig var for en karma, der lå i det, når man forelskede sig, ville man måske flygte langt væk, når man nu så denne her torturbøddel fra et tidligere liv komme hen imod en. Hvis man havde den fulde erkendelse af hvilken karma, der var på vej, ville man måske flygte og sige: "Hjælp! nu er han der igen!" Men i stedet kommer fascinationen: "Nej, hvor er han spændende, ham må jeg bare lære at kende!"

Regression til tidligere liv med den elskede

Når et menneske er forelsket ‑ lykkeligt eller ulykkeligt ‑ er der altså et karmisk mønster på spil. Hvis klienten er med på denne tankegang, kan guiden hjælpe ham eller hende til at gå tilbage i tiden og se, hvad det er for en karma.

Det fælles element mellem nutiden og fortiden er den elskede. Det viser sig ofte, at de præcise negative mønstre, som kommer til udtryk med netop dette særlige menneske har sine rødder i intense positive og negative oplevelser med den pågældende i et eller flere tidligere liv.

De negative mønstre og specielle følelsesmæssige reaktioner, der er interessante i denne forbindelse, er de mønstre og følelser, der ikke optræder i forbindelse med andre mennesker. Hvis der er tale om et negativt mønster, der har gjort sig gældende i vedkommendes tidligere forelskelser, eller som generelt gør sig gældende i hans eller hendes forhold til andre, er der ikke tale om person‑specifik karma.

Eksempel: Ulykkelig kærlighed og selvmord i et tidligere liv 

En af mine gode venner har i hele sit voksenliv været meget nervøs for at komme til at gøre kvinder gravide ved en fejltagelse, og har derfor altid væet meget omhyggelig med brug af prævention.

Denne mand opdagede den dybere årsag til sin bekymring i en stærk oplevelse, han fik sammen med en kæreste, da han var i midten af trediverne.

Både manden og hans kæreste genoplevede samtidig et tidligere liv som kærester, set fra hvert sit synspunkt, mens de lå og holdt om hinanden.

De havde været unge elskende i et tidligere liv (1700‑tallets Frankrig), hvor den unge mand havde gjort kvinden gravid. På de tider var det ikke en ret tillokkende udsigt at blive alenemor. Den unge mand havde forladt sin kæreste, og hun havde følt sig helt fortabt, selvom hun stadig elskede manden.

Den unge mand var blevet bange og var flygtet - uden at forstå sine egne følelser. Kvinden begik selvmord under graviditeten på grund af dette svigt ved at drukne sig i en sø. Dette selvmord genoplevede kvinden i det nuværende liv i de mindste, gribende detaljer, mens hun lå og holdt om manden.

Kvinden i 1700‑tallets Frankrig troede, at han havde forladt hende, fordi den pågældende unge mand havde været bange for at blive bundet og ikke ville giftes med hende. Hun vidste godt, at det ikke var fordi, han ikke elskede hende eller havde fundet en anden. Hendes opfattelse af situationen viste sig at være forkert.

Manden (i det nuværende liv) genoplevede senere - efter at kvinden i det nuværende liv havde afvist ham, og han led allerhelvedes kvaler af ulykkelig forelskelse - at han i et liv, der lå tidligere end det liv med selvmords‑drukningen, havde gjort den selvsamme kvinde gravid. I dette liv var hun død i barselsseng (som mange kvinder gjorde dengang) med sin hulkende og komplet knuste mand liggende ved sengen, hvor han på én gang havde mistet både kone og barn.

Denne underbevidste erindring lå til grund for, at han i det liv, hvor kvinden begik selvmord, flygtede fra hende af angst for at komme til at opleve at mor og barn skulle dø en gang til.

Forholdet mellem dem gik som sagt også i stykker i det nuværende liv. Kvinden stoppede kæreste‑forholdet, hvilket affødte en kæmpesmerte af ulykkelig forelskelse hos manden.

Han havde dog sine tidligere livs erindringer til at sætte smerten ind i et karmisk perspektiv: Ulykkelig forelskelse i en periode er trods alt en blidere skæbne end det selvmord, han i et tidligere liv havde været skyld i.

Nogle år efter (stadig i det nuværende liv) mødtes det forhenværende kærestepar og blev gode venner uden bitre restfølelser, og i hvert tilfælde oplevede manden i forholdet, at hele forløbet havde løst op for en dybtgående karmisk knude i forholdet til den pågældende kvinde.

Karmaterapi i startfasen af forhold

Nogle guideer, der arbejder med regressioner til tidligere liv som parforholds‑forvandling, anbefaler at gøre dette i startfasen. Dvs. hvis deres  oplever, at der dukker en ny person op, som han eller hun begynder at blive fascineret af eller forelsket i, anbefaler de, at den forelskede ikke skal vente med at kigge på fascinationens karmiske rødder, til han eller hun er dybt inde i et forhold, eller til forholdet er gået i stykker.

Disse guider går ind for, at den forelskede straks skal spørge sig selv: "Hvor kender jeg det menneske fra i tidligere liv?" Man kan stille dette spørgsmål efter det allerførste møde og derved få et helt andet perspektiv på forholdet.

Hvis man i forvejen har et fast parforhold eller er gift og ønsker at være sin partner tro, kan man bruge denne fremgangsmåde, når der opstår en forelskelse, der truer parforholdet.

Den måske uvelkomne fascination af den anden opløses så (måske!). Følelsen: "Jeg må have den person!" kan fjernes. Dette gælder både efter den første gang, man har mødt nogen, og efter et forhold mod ens vilje er forbi, og man sidder tilbage med smerten.

Gennem sådanne karmiske erkendelser, kombineret med den ovenfor beskrevne projektionstilbagetrækning, kan man simpelthen få den ulykkelige forelskelse til at lette. Det er sejt at gøre det, men den ekstreme psykiske smerte kan fungere som den pisk over nakken, der holder den ulykkeligt forelskede til ilden.

Der er skrevet en lang række spændende bøger, der specielt handler om karmiske forhold og regressionsterapi i forbindelse med disse.

Jeanne Averys Astrologi, terapi og reinkarnation (Lindeløvs Forlag 1994) indeholder f.eks. en guldgrube af caseeksempler, hvor elskende eller forældre og børn går tilbage til tidligere liv og genoplever, at de negative mønstre, de sidder fast i, i det nuværende liv, har deres rødder i forskellige tidligere liv. Genoplevelserne i denne bog er romanagtigt spændende fortalt og kan læses som ren underholdning.

Positive bekræftelser mod ulykkelig forelskelse

Til at helbrede ulykkelig forelskelse kan man altså både bruge følelesforløsning, regressioner til tidligere liv og projektionstilbagetrækning.

En tredje metode er brugen af bekræftelser. Udgangspunktet er følelsen: "Jeg kan ikke undvære dig, fordi du får mig til at føle mig så

• levende
• fuld af kærlighed
• sexet
• glad
• fuld af gå‑påmod,

når jeg er sammen med dig."

Det er altsammen positive, ønskværdige følelser, den anden fremkalder.

Lad os som eksempel tage en kvinde, der siger: "Han får mig til at føle mig så levende. Hver gang han kommer hen i nærheden af mig, føler jeg mig elektrificeret på en enorm lækker måde!"

Her ville guiden så bede kvinden om at bruge bekræftelsen: "Jeg føler mig levende og elektrificeret!".

Det underforståede budskab er, at den ønskværdige følelse af at være mere levende, kvinden oplever, når hun er sammen med den mand, hun er forelsket i, er en tilstand, som er inde i hende, og som hun i princippet kan aktivere selv.

Dette kan gøres uafhængigt af, om hun kan "få" manden eller ej.

En mere provokerende bekræftelse ville være: "Jeg føler mig levende og elektrificeret, hvad enten ........ elsker mig eller ej!"

Ekstase, kærlighed, liv og skønhed er følelser, vi har i vores egen krop og sjæl. Den person, man er forelsket i, er som sagt kun en, der trykker på "udløser‑knappen".

Mange ulykkeligt forelskede står ‑ hvis den anden f.eks. er gået fra et parforhold ‑ splittede mellem håbet om at vinde den elskede tilbage og at acceptere tabet.

De ved ikke, om de skal satse på at få deres kærlighed gengældt, eller de skal satse på totalt at acceptere, at den pågældende er ude af deres liv. Derfor bliver guiden nødt til at holde begge muligheder åbne i den bekræftelse der bruges.

Akutterapi på en ulykkeligt forelsket - eksempel:

En aften sad jeg (KG) og snakkede med en anden Gensidig Terapeut hjemme i hendes lejlighed. Telefonen ringede, det var en af vores gode venner. Den pige, han var vildt og håbløst forelsket i, havde lige afvist ham definitivt ‑ måtte han komme ud til akutterapi? Jo, det var i orden.

Da han ankom, var han hvid som et lagen i hovedet og gav udtryk for komplet knusthed ved situationen. Når hun ikke elskede ham, var der simpelthen ikke mere at leve for!

Længe brugte vi ikke meget andet end aktiv lytning på, hvad vores ven sagde, men efter et godt stykke tid var det tydeligt, at dette var helt utilstrækkeligt. Situationen i en lydt lejlighed i en byejendom med naboer lagde heller ikke ligefrem op til at bruge følelsesudtryk, voldsom råben osv. Så den strategi var også udelukket.

Derfor valgte vi at gå i gang med positive bekræftelser som akuthjælp.

Jeg spurgte min ven, hvordan han ville have haft det, hvis han var blevet genelsket og havde fået et sådan smukt forhold til pigen, som han så brændende havde ønsket sig.

Det blev til, at han ville have været over‑ekstatisk lykkelig og glad. Jeg bad ham om at sige bekræftelsen "Jeg er over‑ekstatisk lykkelig og glad!", igen og igen. Ind imellem bad jeg ham om at fortælle, hvad han nu følte i kroppen osv., for at finde ud af om det havde nogen effekt. Det var ikke en helt tosset ide at bruge denne bekræftelse.

For det første fremkaldte bekræftelsen det karakteristiske "protestgrin" , der betyder:  "Jeg kan da godt sige det, men det passer helt sikkert ikke ‑ det er jo komisk fjernt fra, hvad min virkelige tilstand er", et protestgrin, som altid er et sikkert tegn på, at en bekræftelse "bider".

Vi havde en stor fordel i at være to guider om samme forvandler, idet vi under denne bekræftelse og videre i forløbet skiftedes til at være heppere, der holdt vores ven i gang, så den anden guide kunne slappe lidt af, tænke over situationen og tage en slurk kaffe af og til.

At overvinde negative følelser af den styrke, der her er tale om, kræver stor opmuntring og meget vedholdende arbejde.

Efter et stykke tid følte jeg, at min ven var klar til at stramme bekræftelsen noget op. Jeg bad ham om at sige: "Jeg er overekstatisk lykkelig og glad ‑ uanset om .... elsker mig eller ej!"

Alene forsøget på at sige denne bekræftelse medførte kraftig modstand. Vores ven var villig til at sige sætningen, men det lykkedes ham i lang tid ikke at få den sagt til ende, før følelsesmæssige reaktioner (af ikke‑støjende art!) afbrød sætningen midt i den.

Det blev en opgave i sig selv at få ham til at gennemføre at sige sætningen blot én gang. Dette lykkedes dog til sidst. Ved at sige den hundredvis af gange med kraftig støtte fra begge guiderne, lykkedes det at få vores ven i en nogenlunde positiv og optimistisk stemning, hvor han faktisk kunne mærke den gode følelse fra bekræftelsen.

Denne rimeligt positive tilstand, hvor farven var vendt lidt tilbage til kinderne, betragtede vi som et antageligt resultat, set i lyset af, at det stadig kun var timer siden, at han havde fået sit hjerte helt knust.

Vi sendte ham hjem ‑ det var også blevet sent ‑ med besked om selv at bruge bekræftelsen dagen efter, når han vågnede op og opdagede, at han stadigvæk var fortvivlet over savnet af sin elskede. Det var med til at hjælpe ham gennem krisen, at han faktisk brugte den.

Læseren har måske allerede gættet the happy ending på det hele : at vores ven i dag er lykkeligt gift  med en anden kvinde - og har været det i mange år!

Hvorfor opsøger nogle mennesker afvisning?

Ulykkeligt forelskede kan i forvandlingsprocessen komme til mange forskellige indsigter om, hvorfor de tiltrækker eller sætter sig selv i situationer, hvor de bliver afvist af den, de er forelsket i.

De kan f.eks. få den indsigt, man kunne kalde "skjult hensigt" eller "dobbelthensigt". Der er her tale om, at det vedkommende føler sig som offer for, i virkeligheden er en ubevidst hensigt, han eller hun har. Denne ubevidste/skjulte hensigt kan f.eks. være, at vedkommende i virkeligheden selv gerne vil være fri, men ikke kan bære skyldfølelsen ved at være den, der siger fra og derfor "kommer ud for" at blive afvist. Dvs. at den pågældende (ubevidst) manipulerer situationen derhen, hvor den anden kommer med afvisningen.

Men den ubevidste motivation til at skabe situationer, der er ekstremt smertefulde for en selv f.eks. ulykkelig forelskelse, kan også være at få lov til at opleve intensiteten i de smertefulde afvisningsfølelser. Man opsøger paradoksalt nok ubevidst disse dybe, smertefulde følelser af afvisning og tab, fordi de er et forsøg på at forløse dem og blive fri for dem!

Fortidens følelser af afvisning, smerte og tab ligger allesammen og murrer. Det underbevidste har et ønske om at gennemleve de følelser, og den egentlige hensigt er at blive fri af dem, dvs. at komme ned i dem, igennem dem og ud af dem, så de ikke ligger dér og styrer ens adfærd.

Den ubevidste hensigt bag at opsøge situationer, hvor et menneske ender med at blive afvist og blive dødhamrende ulykkelig, er ønsket om at gennemleve de smertefulde følelser. Og hvis man så kommer i dyb terapi med de følelser, har det underbevidste opnået, hvad det i virkeligheden ville.

I langt de fleste tilfælde sker der dog det, at hele processen standses. De smertefulde følelser bliver aktiveret, men det pågældende menneske aner ikke, hvad de i virkeligheden handler om. Vedkommende får ikke dybtgående hjælp, eller følelserne bliver kun overfladisk bearbejdet.

Hvis forvandlingsprocessen udføres grundigt nok, sker der det, at den pågældende frigøres fra følelserne. Men i de fleste tilfælde bliver de smertefulde følelser af afvisning kun aktiveret, personen får ikke dybtgående hjælp, og så bliver der lagt låg på igen.

Derefter gror sindet arvæv hen over såret, så godt det kan, men så ligger smerten alligevel nede i underbevidstheden og siger: "Opsøg en ny kvinde, der vil afvise dig, opsøg en ny, der vil afvise dig..." Og så bliver den pågældende igen ubevidst tiltrukket af en kvinde, som er afvisende.

Tiltrækningen opleves ikke som en følelse af tiltrækning til en afvisende kvinde, men som noget i retning af: "Hold da op, hvor er hun spændende, hvor er hun sexet, hvor er det en lækker steg!"

Det opleves som forelskelse, men det underbevidste har en helt anden dagsorden, nemlig: "Nu skal vi finde en, der er god til at afvise, sådan at vi kan få de følelser dejlig meget frem på overfladen igen, så vi kan få dem gennemlevet!"

Vi vil nu tage springet bort fra spontant opståede chancer for ekstase til de teknikker, hvor man forsøger direkte at fremkalde genstandsløs ekstase hos sig selv ved hjælp af fysiske øvelser, åndedrætsteknikker,  meditation og dans.

Tilbage til menu

Er bogstaverne for små/store?