Grundregler for GT
Grundreglerne gør GT til noget specielt i forhold
til næsten al anden personlig og spirituel udvikling.
Grundreglerne som "færdselsregler" for GT
Grundreglerne er præcise og veldefinerede regler for, hvad guiden
og forvandleren må og skal gøre i forbindelse med de gensidige GT-forløb, og er ikke leveregler til brug i dagligdagen. Det
er en praktisk-etisk regelsamling, der blandt andet har til formål at beskytte
forvandleren i et GT-forløb mod guidefejl og psykiske overgreb
af forskellig art.
Et GT-forløb er nemlig ikke en hverdagssituation,
men en speciel og nøje tilrettelagt situation, der stiller bestemte
krav til både de fysiske omgivelser og guidens måde at
forholde sig på.
Det er total tryghed, der bedst får forvandlerne til at lukke
op for de smertefulde følelser og de dybe lag, der ofte arbejdes
med i GT. Vi arbejder med at skabe en situation, hvor forvandleren
tør give sig hen i det, der kommer op, fordi han eller hun på
forhånd er sikret mod fejlgreb.
Grundreglerne er lige så vigtige som selve færdighederne. Man kan måske sammenligne
indlæringen af fremgangsmåderne med at lære at køre bil.
Man lærer, hvordan man bruger speeder, gear, rat, etc. Hvis man derefter
sender nogen ud i trafikken, uden at lære dem alle færdselsreglerne vil de være til fare for sig selv og
omgivelserne, da de intet har
lært om, at de skal køre i højre side, stoppe for rødt,
osv. Grundreglerne er færdselsreglerne for GT.
Mange mener, at man ikke kan
opstille regler for, hvad der er god og dårlig guide- (og forvandler) opførsel, og i sagens
natur ikke kan pålægge guiden nogen som helst begrænsninger
for hans eller hendes intuition, og hvad der "føles" rigtigt. I
I modsætning hertil præciserer vi i GT, at "brug
af intuition" eller almindelig fumlen rundt uden klare kriterier for godt
og dårligt ikke retfærdiggør overtrædelser af
disse regler.
Reglerne bygger på mange års erfaring med GT (og også på grundlæggende
principper fra visse andre udviklingsmetoder; de er f.eks i god overensstemmelse med Stanislav Grofs grundholdning til guide-forvandler
relationen. )
Grundreglerne er ikke almindeligt anerkendte regler for personlig og spirituel udvikling Det er faktisk ofte sket, at en kursusdeltager, der har været til andre fremgangsmåder, når han eller hun træner grundreglerne, udbryder noget
i retning af: "Nu forstår jeg pludselig, hvad jeg har været utilfreds med. Jeg har været i ......, og det har jo ikke været andet end én stor overtrædelse af grundreglerne! Men min behandler
har altid fået mig til at føle, at det var mig, der var noget i vejen med."
Her er et brev fra en kursusdeltager, jeg fik 2009, mange år efter hun tog GT-kurser:
Kære Klaus!
Jeg takker dig ofte i tankerne for alt, jeg har lært af dig. Og jeg finder det stadig rigtigt og brugbart. Der er så mange terapeuter derude, som ikke overholder de mest simple regler for terapi. De gir gode råd, fortæller forvandlerne, hvordan de skal handle, kommer med egne meninger og holdninger i terapien, leger guruer og misbruger deres magt - bliver forført af deres egne evner og magt. For som jeg oplever det, har mange af dem rigtig gode evner i forskellige retninger - og det er netop det, der kan forføre dem selv og andre.
Jeg har ofte været taknemlig for de grundbegreber jeg lærte hos dig.De har mange gange hjulpet mig til i min personlige proces at kunne fjerne mig fra dårlige terapeuter, healere,clairvoyante, guruer og andre, der bliver forført af deres egen magt og den magt man kan få over andre. Jeg tror, at der nu og fremover er mere brug for grundreglerne i Gensidig Terapi end nogensinde før. Så kridt skoene og stå fast - der er brug for mere Gensidig Terapi. De allerbedste tanker fra
Inger Hemmingsen.
Reglerne er blevet udvidet og omskrevet talrige gange, efterhånden som vi i GT fik flere og flere erfaringer med hvilke
faktorer, der gjorde, at forvandleren syntes det var god eller dårlig
GT, de fik.
I langt de fleste tilfælde har vi kunnet føre de tilfælde,
hvor forvandlere har været utilfredse med GT-forløbet og guiden,
tilbage til overtrædelser af grundregler, ikke kun af de i dette
kapitel nævnte eksempler, men også af de regler, der ikke er
beskrevet i denne bog, men som er en del af undervisningen på grundkurset.
Erfaringerne har fået os GT til at
insistere på overholdelsen af grundreglerne.
Desuden skal man for at udøve Gensidig GT med andre GT'ere underskrive en erklæring om, at man vil respektere grundreglerne efter bedste evne.
Der findes ét regelsæt, der gælder som rettesnor
for guiden, og ét sæt, der gælder for forvandleren.
Der er tilsammen over 30 grundregler for GT, der hver især kræver
teoretisk undervisning, demonstrationer, øvelser osv. for at blive forståede.
Der er også et sæt grundregler for, hvordan man anvender metoderne på sig
selv (selvforvandling i GT), der beskrives i kapitlet om dette emne.
Jeg vil gennemgå etlille udvalg af grundreglerne nedenfor og
give nogle eksempler på grove overtrædelser af reglerne. Man
kunne fristes til at tro, at mine eksempler nedenfor er vildt overdrevne, men faktisk
ligger de ret tæt på, hvad guider udmærket kan finde
på at sige, hvis de ikke er blevet grundigt skolede i grundreglerne.
Guide-grundregler for GT
Forvandleren vælger selv emnet
Noget af det første, man skal finde ud af, når man skal
udøve GT, er: Hvad er det overhovedet for et problem, forvandleren
skal transformere? Det kan godt være, guiden har sine meninger
om, hvad forvandleren skal transformere, og derfor prøver på at
få vedkommende til at arbejde med noget andet, end det, han eller
hun selv er motiveret til at arbejde med.
Eksempel 1
Forvandler: "Jeg føler mig meget forvirret. Det føles tåget
og jeg har hovedpine, og lige før jeg kom herhen, slog min nye kæreste
op med mig."
Dårlig guide: "Du har tidligere talt om din skilsmisse fra
ham, du var gift med. Lad os starte der. Fortæl mig, hvad der skete,
lige før du og din eksmand blev skilt."
Eksempel 2
Forvandler: "Jeg føler mig ked af det i dag. Det vil jeg gerne arbejde
med."
Dårlig guide : "Jeg synes nu, vi skal arbejde med dine undertrykte
aggressioner; det er jo i virkeligheden det, der er dit problem."
Det, forvandleren selv begynder at tale om, er det område, som vedkommende er motiveret
til at arbejde med. I sindet opstår interessen for at forvandle forskellige følelser og overbevisninger i den rækkefølge, man er i stand til at klare det.
Grundreglen handler ikke kun om, at forvandleren skal have lov til at bestemme
selv, men har også en psykologisk-teknisk begrundelse: negative overbevisninger og følelser etc. kan være mere eller mindre "begravede" dvs.
ligge i mere eller mindre dybe lag af sindet. Det er nemmest at arbejde
med de problemer, der ligger nærmest bevidsthedsoverfladen.
Derved opnår guiden måske, at dybere lag i forvandlerens
psyke af sig selv dukker op.
Lad os f.eks. sige, at forvandleren starter med at arbejde med generthed. Måske dukker der senere i GT-forløbet
af sig selv aggressive følelser op, som forvandleren kan afreagere ved
udtryk af kropsimpulser. Derefter dukker måske en følelse
af mangel på kærlighed op, osv.
Guiden må ikke give forvandleren "gode råd"
Eksempel 1
Forvandler: "Jeg er bange for at køre med elevator" (Forvandleren beskriver
det nærmere)
Dårlig guide: "Kan du ikke bare gå op ad trappen hver
dag?"
Forvandler: "Jamen, jeg er nødt til at bruge den mange gange om dagen
i mit job."
Dårlig guide: "Kan du ikke skifte job? Du har jo selv anbragt
dig i den situation!" osv.
Eksempel 2
Forvandler: "Ja, det er det med, at jeg ikke føler mig seksuelt tiltrækkende
..."
Dårlig guide: "Det er pudsigt, jeg har lige lavet GT med
en, som havde nøjagtigt samme problem. Hun besluttede sig til at
købe noget nyt og spændende tøj. Har du ikke tænkt
på, om det også kunne hjælpe dig - jeg mener i stedet
for altid at gå rundt med det samme tøj, som du jo gør....."
GT er en opdagelsesrejse, hvor det virkeligt værdifulde
er, at mennesker
selv finder ud af, hvad de vil gøre. Hvis man
giver gode råd, fratager man dem muligheden for selv at finde ud
af det. Chancen, for at de følger de gode råd, er meget lille.
I de fleste tilfælde har forvandleren tænkt på en masse muligheder
selv eller allerede fået en mængde råd, som bare alligevel
ikke har været brugbare.
Gode råd virker også blokerende på selve forvandlingsprocessen, f.eks. på en forvandler, hvis egentlige behov er at fortælle
og forløse sine følelser.
Eksempel
Forvandler: "Jeg er så ked af det i dag. Min kone har lige forladt
mig."
Dårlig guide: "Så tag du og find dig en anden. Der er
masser af søde piger i verden."
Hvis forvandleren får lov til selv at finde frem til sine egne løsninger,
får vi
aha!-oplevelsen eller indsigten, hvor forvandleren pludselig
ser sammenhænge og nye handlemuligheder, uden at guiden overhovedet
har bidraget til indholdet af disse.
Det er nødvendigt nøje at skelne imellem et GT-forløb og almindelige livssituationer. Når det drejer sig om praktiske
problemer, er gode råd ofte på sin plads. Grundreglerne er
derfor ikke leveregler, men regler for det specielt tilrettelagte GT-forløb, der gør det muligt for forvandlerne at gå igennem
følelsesmæssige og spirituelle forvandlinger, som det under
almindelige dagligdags forhold ikke er muligt at gå igennem.
Guiden må ikke fortælle forvandleren,
hvad der er "i vejen" med ham/hende
Eksempel 1
Forvandler: "Jeg føler ikke, at jeg er god nok som mor. Når
jeg kommer hjem fra arbejde, er jeg altid træt og skælder og
smælder, fordi de har rodet hele huset til."
Dårlig guide: "Hvordan kan du tillade dig at være så
hysterisk? Enhver ved jo også, at det er bedst for børnene,
at moderen går hjemme."
Eksempel 2
Forvandler: "Der er en indre stemme, der fortæller mig, hvad jeg skal
gøre."
Dårlig guide: "Det lyder, som om du har høre-hallucinationer."
Eksempel 3
Forvandler: "Jeg syns, det er skide irriterende, at alle mændene på
min arbejdsplads render rundt og lægger an på mig!"
Dårlig guide: "Alle? Overdriver du nu ikke en lille smule?"
Ingen diagnoser
At fortælle mennesker, hvad "der er i vejen med dem" gennem en diagnose
eller en "etiket", løser ikke deres problemer.
Tværtimod kan der være tale om, at diagnosen opleves som
et ekstra problem oven i det problem, forvandleren har i forvejen.
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at jeg i denne
forbindelse ikke bare tænker på den traditionelle psykiatris
overvældende mængder af "etiketter", men at det alternative miljø for personlig og spirituel udvikling i lige så høj grad synes at være
plaget af troen på "alternative" diagnoser; f.eks. den bioenergetiske
terapis insisteren på at inddele folk i forskellige typer: "skizoid",
"masochistisk", "rigid", "oral" osv.
Der kan også være tale om fraser som f.eks: "Du er alt for
meget oppe i hovedet" eller: "Det er bare dit store ego, der gør,
at du ...".
Ingen moralisering
I forbindelse med ikke at moralisere er det vigtigt, at der kan være
tale om en "omvendt" moralisering i forhold til almindeligt accepterede
normer:
Eksempel
Forvandler: "Jeg kommer sammen med en meget sød pige."
Dårlig guide: "Find du dig bare et par stykker til. Det skaber
alt for stærk tilknytning at hænge fast i en enkelt."
Støtte kontakten til den indre stemme
Det er vigtigt kraftigt at understrege, at GT ikke
går ud på at lære folk at leve på en bestemt måde.
guidens opgave er tværtimod at hjælpe folk til at finde
frem til, hvordan de selv ønsker at leve. Den rigtige livsform
opleves ved en tydelig kontakt med "den indre stemme". Denne indre stemme
(se kapitlet om opmærksomhed på kropsimpulser) fungerer både som vejleder med hensyn til personens
overordnede livsopgaver og som retningsgiver i alle dagligdagens situationer.
Kontakten til denne indre stemme opøves eller styrkes systematisk
ved brugen af GT-færdighederne.
Det løfter en vældig byrde fra guidernes skuldre, ikke
på nogen måde at skulle fortælle forvandlerne, hvad de
skal gøre, men udelukkende at kunne koncentrere sig om at bringe
forvandleren i kontakt med deres iboende visdom ved anvendelsen af enkle metoder til forvandling.
Ingen fortolkninger
En fortolkning består i, at guiden fortæller forvandleren,
hvad der
egentlig ligger bag hans eller hendes problem, hvad de
dybereliggende årsager til problemet er.
Eksempel 1
Forvandler: "Jeg føler, at jeg bliver tromlet på min arbejdsplads,
og at der ikke er nogen, der gider høre på det, jeg siger."
Dårlig guide: "Det er meget normalt for personer, der er vokset
op i en familie med flere børn."
Eksempel 2
Forvandler: "Jeg fik det dårligt, da jeg var tvunget til at stå
i kø forleden dag. Jeg føler, at de andre var sure på
mig."
Dårlig guide: "Når folk har undertrykte aggressioner
inden i sig selv, så bliver de meget let bange for aggression udefra.
De folk i køen, du er bange for, er i virkeligheden dine egne
aggressioner, som du er bange for. Forstår du, hvordan det hænger
sammen?"
Eksempel 3
Forvandler: (Vredt, frustreret) "Jeg føler mig presset!"
Dårlig guide: "Det er klart noget, der stammer fra fødselstraumet.
Grof kalder det for BPM-II eller "ingen-vej-ud", og det er der, hvor livmoderen
presser og maser det stakkels foster........."
Fortolkninger af følelser, oplevelser og adfærd gennemsyrer
mange terapiformer. I psykoanalysen er de nærmest ophøjet til en dyd, (og GT ligger bl.a. derfor milevidt fra psykoanalyse!!). I
drømmetolkningsbøger og på drømmekurser florerer
fortolkninger. I GT er de forbudt!
En af GT's grundideer er:
- at det er forvandleren, der selv skal finde ud af, hvad der er
de dybereliggende årsager til negative følelser og overbevisninger.
- at forvandleren bedst selv kan finde ud af, hvad der gemmer sig i hans
eller hendes underbevidste.
- at indsigterne og handlemulighederne skal dukke op indefra og aldrig
må påduttes af guiden udefra.
Jordemor-holdningen
Det er af stor vigtighed at forstå denne grundlæggende holdning.
Vi kalder den jordemor-princippet. En jordemor har til opgave at hjælpe
barnet frem. Men barnet er der allerede! På samme måde ved
vi, at det er muligt for forvandlerne at komme frem til de nødvendige
indsigter om sig selv, uden at guiden på nogen måde behøver
at fortælle dem, hvordan tingene hænger sammen.
Guiden bruger GT-færdighederne, der er "jordemor-metoder",
til at lokke det skjulte frem i lyset. Mange guider oplever det som
en stor lettelse, at de hverken forventes at løse forvandlerens problemer
eller finde ud af, hvor hans eller hendes vanskeligheder stammer fra.
For nogle deltageres vedkommende kan der godt gå et stykke tid,
fra denne grundregel læres på grundkurset, indtil de faktisk
begynder at praktisere den. De vaner, mange bringer med fra deres dagligdags
kommunikationsform, er så stærke, at de måske fortsætter
med at fortolke og give gode råd, uanset at vi prøver at få
dem fra det.
Kursusdeltagere, der er lidt langsomme til at lære at overholde grundreglerne,
vil imidlertid hurtigt komme i den situation, at forvandlerne, der nu detaljeret kender
deres rettigheder, begynder at kritisere dem for at gribe ind og fortæller
dem, at de føler sig bremset eller forstyrret.
Intet menneske er storslået nok eller viist nok til nogen af os overgiver os til det. Den eneste måde, nogen kan lede os på, er at genetablere vores tro på vores egen vejledning.
Henry Miller
Accept af forvandlerens oplevelser - ikke fornægtelse
Oplevelsesfornægtelse er det samme som psykisk vold. Den består
i, at forvandleren fortæller om oplevelser eller følelser, og
at guiden så på den ene eller anden måde siger, at
det er forkert, at det ikke kan passe, hvad forvandleren fortæller.
Eksempel 1
Forvandler: (rystet) "Hold da op! Det ser ud, som jeg er tilbage i det gamle
Egypten! Jeg kommer sejlende ned ad Nilen i en båd. Jeg tror, jeg er dømt til døden!"
Dårlig guide: "Hvad for noget? Det er bare din fantasi. Lad
os nu vende tilbage til det, der er dit egentlige problem."
Eksempel 2
Forvandler: "Jeg er så forfærdelig ked af det."
Dårlig guide: "Tror du ikke, du overdriver lidt? Er det virkelig
så slemt?"
Eksempel 3
Forvandler: "Nu husker jeg pludselig, at min mor altid var ond ved mig!"
Dårlig guide: "Virkelig? Altid? Mon ikke hun også
har haft sine gode sider?"
Kendskab til alle oplevelsestyper
Det er vigtigt, at guiden er forberedt på alle de typer oplevelser,
forvandleren kan komme ud for, selv de mest mærkværdige eller "udflippede".
Et ukendskab til bestemte typer af oplevelser kan meget nemt føre til,
at guiden fornægter forvandlerens oplevelser.
Det er derfor vigtigt, at GT-guider sætter sig ind i
den bevidsthedsmodel, der omfatter alle typer oplevelser. Denne model beskrives
i et følgende kapitel.
Ingen oplevelsesfornægtelse
En af grundene, til at mennesker overhovedet har brug for GT, er, at de har fået deres oplevelser fornægtet gennem hele deres
liv, først og fremmest i barndommen af forældrene. Mange forældre
har fortalt deres børn, at de føler eller oplever noget andet
end det, børnene selv siger, de oplever. Behovet for forældrenes
kærlighed og accept samt forældrenes autoritet gør,
at et barn hellere accepterer det, forældrene siger, end sine egne
følelser og oplevelser.
Eksempel 1
Barn: "Jeg vil ikke spise. Jeg er ikke sulten."
Forælder: "Jo, du er sulten. Spis nu op!"
Eksempel 2
Barn: "Jeg hader dig, dit dumme svin!"
Forælder: "Nej, du gør ikke. Man kan da ikke hade sin egen
mor!"
Eksempel 3
Barn: "Jeg er ikke træt, jeg vil ikke i seng!"
Forælder: "Jo, du er træt. Gå nu i seng!"
Sker denne fornægtelse af barnets oplevelser år
ud og år ind, mister barnet til sidst troen på sine egne oplevelser,
og kommer ud af kontakt med sig selv.
Total oplevelsesaccept
Det er derfor nødvendigt i et GT-forløb at gå
til den modsatte yderlighed, nemlig total accept af forvandlerens
oplevelser. Forvandleren genvinder så at sige sin egen selvaccept gennem
guidens totale accept. Der er tale om helt enkelt igen at kunne sige:
"Ja, jeg føler det, jeg føler;
jeg tænker det, jeg tænker;
jeg er det, jeg er!"
En stigende selvaccept og en bevidstgørelse omkring underkendelser
og fornægtelser fører selvfølgelig også til,
at GT'erenes øjne åbnes for oplevelses-fornægtelsen i hverdagen:
på arbejdspladsen, i familien, osv. Det bliver smerteligt indlysende,
hvor lidt den normale omgangsform med al dens uægthed, ironi, sarkasme
osv. har med egentlig menneskeværdig kommunikation at gøre.
Herved opstår der også et behov for at lære at forsvare
sig imod yderligere underkendelse og fornægtelse af ens oplevelser.
Denne træning i "psykisk selvforsvar", selvtillidstræning
er beskrevet i et senere kapitel.
Positiv tilstand ved afslutning af et forløb
Det er guidens ansvar at gøre alt, hvad han eller hun kan,
for at forvandleren efter forløbet er i en tilstand af positive /afslappede
følelser og udadvendt opmærksomhed. Grunden til denne
regel er, at forvandlerens tilstand efter afslutningen af forløbet kan komme
til at præge dagene fremover.
Hvis forvandleren f.eks. slutter forløbet i en tilstand af sorg, kan de
efterfølgende dage måske være præget af tristhed
og gråd. Hvis forvandleren slutter i en tilstand af uforløst vrede kan dagene efter
måske være præget af irritabilitet eller rastløshed.
Aktiverede, men uforløste følelser kan gøre sig
gældende på forskellige måder, indtil forvandlerens selvregulerende
krop-psyke system atter får "lagt låg på" eller får
forløst restfølelserne. En sådan forløsning
kan f.eks. ske via spontane drømme (se kapitlet om
drømme),
eller måske ved et nyt GT-forløb.
I langt de fleste tilfælde af uforløste forløb falder tingene
på plads af sig selv i løbet af relativt kort tid. Vi vil dog gerne
spare forvandlerne for dette kortvarige, men unødvendige ubehag.
Hvis der er tale om dybe og meget smertefulde følelser, der
er blevet aktiveret i GT-forløbet, uden at forvandleren er kommet frem
til positive følelser, kan det skabe en situation, hvor forvandleren
i længere tid kæmper med "restfølelser" fra det
uforløste indhold, og hvor dagligdagens tanker og handlemønstre
kan være præget af en bestemt negativ overbevisning. Dette
kan være højst ubehageligt for forvandleren.
Hvis en sådan situation opstår (fordi et GT-forløb af
en eller anden grund ikke er blevet velforløst), vil ubehaget kun
trække ud i længere tid, hvis forvandleren ikke arbejder
videre med det i et ny forløb, enten alene eller i gensidig udveksling med en anden GT'er
Det kan altså være nødvendigt at gå
dybt i et forløb for at få afsluttet en uforløst situation,
men i de fleste tilfælde af lettere ubehag hen imod afslutningen
af et GT-forløb vil en halv times positive erindringer og
en kraftig gang udadvending gøre underværker. Derfor er det
guidens ansvar at bruge minimum denne fremgangsmåde som
afslutning på et GT-forløb, hvis forvandleren ikke allerede har positive
og/eller afslappede følelser.
Kun fremgangsmåder, forvandleren er villig til at acceptere
I GT presses en forvandler aldrig nogensinde til at gå
ind på noget, som han eller hun ikke fuldt ud er villig til.
Forvandleren har hvert sekund af forløbet "foden på bremsen"
og kan stoppe ethvert indgreb fra guidens side udelukkende ved at sige
"STOP!", et aftalt signalord, forvandleren kun må bruge som "nødbremse".
Dette - at forvandleren aldrig må presses ind i noget - er med til
at give en høj grad af tryghed i GT-miljøet.
Filosofien om selvbestemmelse og total respekt for forvandlerens oplevelser
adskiller GT fundamentalt fra alle retninger,
hvis filosofi er, at forvandlere kan tvinges, presses eller manipuleres til
personlig vækst, og som derfor ofte indeholder kraftige konfrontationer,
fortolkninger og ugylddiggørelser.
Ikke trøste eller berolige
Eksempel 1
Forvandler: (græder) "Jeg blev fyret fra mit job i sidste måned,
og jeg har været så deprimeret lige siden."
Dårlig guide: "Du skal se, det skal nok gå. Du har da
vist en god uddannelse, så du får dig sikkert snart et nyt
job!"
Eksempel 2
Forvandler: (trist og apatisk) "Jeg er så ked af det - det er lissom
der ikke er mere ved at leve efter at min far døde. Eter begravelsen
er alting blevet så håbløst, og jeg ved ikke, hvem jeg
skal snakke med om mine problemer."
Dårlig guide: "Du kan da snakke med mig - og som du ved, læger
tiden alle sår - nu hvor han ikke er mere, kan det da osse være,
at du får tid til at finde dig en mand, som vil være sød
ved dig."
Trøst og beroligelse stopper følelser
Hvis guiden følger en eventuel impuls til at trøste
forvandleren, når denne er ked af det, eller til at berolige forvandleren,
f.eks. når denne er vred og ophidset, gør guiden forvandleren
en bjørnetjeneste. Der sker nemlig oftest det, at guiden forhindrer
forvandleren i fuldt ud at forvandle og forløse og sorgen eller vreden.
Og det er jo netop det, forvandleren på det pågældende tidspunkt
har behov for. Hvis denne gennemlevelse standses ved trøst eller
beroligelse, får forvandleren det umiddelbart en smule bedre, men
de uforløste følelser vil stadig sidde og gnave.
Den almindeligste grund, til at guider griber ind med trøst
eller beroligelse, er, at forvandlerens gråd eller vrede aktiverer tilsvarende
følelser i guiden. Guiden prøver da - uden at gøre
sig dette klart - at dæmpe sin egen uro og angst for sådanne
følelser ved at trøste forvandleren.
Berøring
Reglen om trøst gælder også for ordløs trøst eller
beroligelse med kropssprog. Den trøstende arm om skulderen eller
andre berøringer kan stoppe forvandlere i deres følelser mindst
lige så effektivt som ord.
Det betyder dog ikke, at guider ikke må berøre forvandlere
i GT. Men det er vigtigt, at denne berøring kommunikerer: "Det
er OK, du går igennem dine følelser. Jeg er her til at hjælpe
dig igennem dem. Gå helt ind i dem. Giv bare helt slip, jeg er her."
Berøringerne kan også være berøringer, hvor guiden med sine hænder forløser
kropsligt bundne følelser. At gøre dette korrekt er en avanceret guide-færdighed. Hvordan, det gøres, beskrives
nærmere i et senere kapitel om kropppen og åndedrættet.
Centreret medfølelse
At guiderne ikke må trøste eller berolige deres forvandlere
betyder absolut ikke, at de gør sig kolde eller hårde over for forvandlernes
smertelige følelser. Det er bestemt muligt som guide at opleve
stor medfølelse med og indlevelse i forvandleren, men samtidig undgå at
lade sig rive med eller bliver hylet ud af den. Den ægte medfølelse
ved, at det er nødvendigt at lade forvandleren opleve og forvandle smerten
for at komme fri af den, og hjælper derfor denne proces på vej.
Reglen om ikke-trøst betyder bestemt heller ikke, at der ikke må foregå
kærlige udvekslinger og berøringer mellem forvandler og guide.
Meget ofte
slutter forløbene med, at både forvandler og guide
er så glade over, hvor godt det fælles projekt er gået,
at de griner sammen, giver lange knus, danser sammen osv.
Tolerance over for overtrædelser
Grundregelkravene til guiden er så strenge, at både
jeg selv og alle andre guider af og til jokker i spinaten enten af ivrighed
eller af uopmærksomhed - eller måske fordi vi selv sidder fast i nogle negative følelser og overbevisninger,
der får os til at handle uhensigtsmæssigt i forløbet.
Men tolerancen for disse utilsigtede "smuttere" er heldigvis ret høj
- netop fordi guiderne hele tiden har den positive hensigt at overholde
grundreglerne, og fordi både guider og forvandlere hurtigt vil registrere
overtrædelser og få afklaret dem. Der er også mange mindre
guidefejl, som forvandlere simpelthen ser igennem fingre med, fordi kontakten til guiden er så god - og forløbet så intenst - at forvandlerne
enten slet ikke lægger mærke til overtrædelserne eller
er ligeglade!
Forvandler-grundregler for GT
Indtil nu har jeg kun omtalt grundregler for guiden, men grundregler
for forvandleren er også en vigtig del af GT-systemet.
Kontakt og tillid til guiden
Et af de vigtigste principper i forvandler-grundreglerne er, at forvandleren
skal gøre sit til at opretholde det gode forhold til guiden
ved at vise åbenhed over for guiden, ved ikke at kritisere guiden
bag dennes ryg og ved altid at fortælle om tillids-og-kontakt-svigt,
der opstår under GT-forløb.
Valg af GT-metode
Det er også vigtigt, at forvandleren tager medansvar for valg af GT-fremgangsmåde.
guiden kommer hele tiden med instruktioner og spørgsmål på eget initiativ,
men det er vigtigt, at forvandleren hele tiden har ret til at forkaste dem
og hele selv kan komme med forslag til, hvilke færdigheder, det er relevant at bruge på det pågældende tidspunkt. Det ideelle GT-forløb foregår som et smukt og glidende samarbejde
mellem guide og forvandler, hvor det tit kan være svært at se,
om det nu var forvandlerens eller guidens initiativ, der skabte de positive
udviklinger.
GT-Selvforvandling
Det er også vigtigt, at forvandleren understøtter sine GT-forløb
ved i størst muligt omfang at lave forskellige former for GT alene mellem udvekslingsforløbene.
Det er vigtigt at fremme sin personlige og spirituelle udvikling ved at forvandle sig selv
hver eneste dag. Jeg beskriver mange af de måder, dette kan gøres
på i et selvstændigt kapitel om selvforvandling i GT.
Ikke præstere noget bestemt
En vigtig grundregel for forvandleren er, at han eller hun ikke skal "præstere"
noget bestemt. forvandleren skal ikke vise voldsomme følelser eller
få rystende indsigter. Det er f.eks. OK at være blokeret.
Færdigheden går ganske enkelt ud på at udforske denne blokering.
Det hører også med til forvandler-grundreglerne at vurdere
effekten af GT ud fra sin tidligere tilstand - snarere
end i forhold til et højt perfektionistisk ideal.
Gensidighedsprincippet
Det er også vigtigt, at forvandlere overholder gensidigheds-princippet
ved at give god GT som modydelse for at få GT, at
de overholder aftaler, osv.
forvandleren bør også altid holde sin guide / kursusleder informeret om sin brug af andre metoder parallelt med GT.
Tilbage til menu |
